Frederik Sødring
Frederik Hansen Sødring eller Frederik Sødring (31. maj 1809 i Aalborg – 18. april 1862 i Hellerup) var landskabsmaler, legatstifter og søn af købmand Peder Hansen Sødring (d. 1839) og Ane Dorthea født Jepsen (d. 1842).
| Frederik Sødring Den danske guldalder | |
|---|---|
![]() Christen Købke, Landskabsmaleren Frederik Sødring, 1832, Den Hirschsprungske Samling | |
| Personlig information | |
| Født |
31. maj 1809 Aalborg, Danmark |
| Død |
18. april 1862 (52 år) Hellerup, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af |
J.P. Møller, C.W. Eckersberg |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, landskabsmaler, kunstner |
| Arbejdssted |
Giske |
| Kendte værker |
Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin |
| Genre |
Landskabsmaleri |
|
Information med symbolet | |
En del af sin barndom tilbragte han med sine forældre i Norge, men kom 1825 på Kunstakademiet i København, som han gennemgik, samtidig med at han arbejdede ved håndværket. Jens Peter Møller var hans første vejleder i landskabskunsten, men en stærkere påvirkning modtog han dog af J.C. Dahl; to kopier efter billeder af denne kunstner var i 1828 det første, han udstillede. Sine studier malede han 1829-31, i hvilken periode han dog også udførte et og andet på kortere besøg i Norge, mest på Sjælland og Møen; 1832-36 hentede han sine fleste motiver fra Sydsverige og Norge, i det han dog sidstnævnte år rejste til Tyskland, hvor han, især i München, studerede et par år, og hvorfra han til udstillingerne hjemsendte adskillige, til dels ret omfangsrige, billeder; også efter sin hjemkomst vedblev han at udstille malerier efter sine studier fra Rhinegnene, Sydtyskland og Tyrol. Agreeret ved Akademiet blev han, der dog aldrig nåede at blive medlem, i 1842. 9. august samme år ægtede han Henriette Marie de Bang (1809 – 1855), datter af ejeren af herregården Sparresholm ved Næstved Niels de Bang (1776 – 1815) og Cathrine Amalie Henriette født Callisen. Med sin hustru fik han en ret betydelig medgift, der satte ham i stand til ved sin død, 18. april 1862, at efterlade Kunstakademiet 30000 rigsdaler, af hvis renter 200 Kr. som Den Sødringske Opmuntringspræmie ved hvert års Charlottenborgudstilling tildeles en yngre landskabsmaler; de øvrige renter anvendes til understøttelse af ældre landskabsmalere og deres enker og uddeles på livstid. Af Sødrings arbejder købtes i årenes løb fem af staten; intet af dem er dog ophængt i Nationalgalleriet, et, Parti af Marmorpladsen i København, findes på Museet i Aarhus. Sødring var en samvittighedsfuld og vel udviklet, men ikke meget selvstændig kunstner. I kompositionen er han påvirket af J.C. Dahl, i farven, der ofte er helt konventionel, af tidens Münchener-skole.
Begravet på Gentofte Kirkegård.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 34, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
