Frederikshavnmotorvejen
Frederikshavnmotorvejen er en motorvej i Jylland, der går fra Bouet ved Nørresundby til Vangen ved Frederikshavn.
| Frederikshavnmotorvejen | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Basisdata | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Samlet længde: | 51 km | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Region: | Nordjylland | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Årsdøgnstrafik: | 8.500-34.500 (2008) | |||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() E45 lige syd for Frederikshavn  | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Kort | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
![]() Frederikshavnmotorvejens forløb  | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| 
 Tilslutninger og vejarbejder  
  | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Motorvejen er en del af E45. Den har sin nordlige afslutning ved frakørsel 12, Sæby N (180).
E45 fortsætter via færge til Göteborg i Sverige. I Frederikshavn findes tillige færge til Norge og Læsø samt postbåd til Hirsholmene. Det sidste stykke fra frakørsel 12 til Frederikshavn, ca. 4 km, er bygget som 4-sporet hovedlandevej og byzone.
Motorvejens sydlige afslutning er i motorvejskryds Vendsyssel, hvor den sammen med Hirtshalsmotorvejen (E39) og Thistedgrenen (11) bliver til Nordjyske Motorvej.
Historie
    
23. september 1985 blev der i Aalborg Hallen afholdt et møde om motorvejene i Nordjylland, hvor blandt andet den daværende trafikminister, Arne Melchior, deltog. Ministeren lovede at iværksætte en undersøgelse om nye højklassede veje fra Aalborg til Frederikshavn og Hirtshals.
I 1987 udkom så rapporten Højklassede vejforbindelser nord for Limfjorden, der havde undersøgt flere linjeføringer. Rapporten pegede på to mulige linjeføringer: en Y- og en V-løsning. Y-løsningen som en samlet motorvejsstrækning på 15-25 km fra Nørresundby mod nord, hvorefter vejene delte sig til henholdsvis Frederikshavn og Hirtshals. V-løsningen derimod delte sig allerede ved Nørresundby og fulgte de eksisterende E39 og E45.
V-løsningen består af henholdsvis 47 km motorvej fra Vodskov til Frederikshavn og 65 km motorvej fra Nørresundby til Hirtshals. Strækningen til Vodskov var allerede åbnet som motorvej i 1971, sammen med den 2-sporede motortrafikvej til Uggerhalne.
V-løsningen blev valgt, da den ville stimulere erhvervsudviklinger i fx Dronninglund, Hjallerup, Sæby, Brønderslev og Vrå bedst muligt. Desuden pegede Miljøministeriet også på denne løsning.
7. december 1988 blev projekteringsloven for V-løsningen (Lov om visse hovedlandevejsstrækninger) vedtaget i Folketinget.[1] Projekteringsloven åbnede dog for at vejene i første omgang kun ville blive anlagt som 2-sporede motortrafikveje, hvilket godt ville kunne klare trafikken de første år, men da prisen herfor og prisen for senere udbygning til motorveje oversteg 20 % af anlægsprisen for at anlægge vejene som motorvej fra start, blev det sidste valgt.
2. maj 1990 blev anlægsloven (Lov om visse hovedlandevejsstrækninger) vedtaget i Folketinget,[2] og passagen af Jyske Ås blev fastlagt i Lov om ændring af lov om visse hovedlandevejsstrækninger af 1. juni 1994.[3]
Anlægsarbejderne begyndte i marken i efteråret 1993 og strækningen mellem Sæby og Frederikshavn blev åbnet for trafik den 25. oktober 1996, sammen med den tilsvarende strækning på Hirtshalsmotorvejen, mellem Bjergby og Hjørring Syd.
I efteråret 1995 begyndte anlægsarbejdet på etapen fra Vodskov til Jyske Ås, og i efteråret 1997 var det arbejdet på den resterende strækning mellem Jyske Ås og Sæby, der begyndte. Vodskov-Jyske Ås åbnede for trafik 17. oktober 1999 og Jyske Ås-Sæby den 7. oktober 2000.
| Frederikshavnmotorvejens etaper | |||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Fra | Frakørsel | Til | Frakørsel | Baner | KM | Åbningsår | Bemærkninger | 
| Vangen | 12 | Syvsten | 13 | 4 | 8,7 | 1996 | Åbnede sammen med udvidelsen af landevejen videre til Frederikshavn. | 
| Syvsten | 13 | Jyske Ås | 15 | 4 | 19,0 | 2000 | |
| Jyske Ås | 15 | Lyngdrup | 17 | 4 | 12,8 | 1999 | |
| Lyngdrup | 17 | Vodskov S | 19 | 2→4 | 6,0 | 1971/1999 | Blev kun anlagt som motortrafikvej senere udvidet til en motorvej | 
| Vodskov S | 19 | Bouet | Motorvejskryds Vendsyssel E39  | 4 | 3,6 | 1971 | |
Referencer
    
- H.P. Clausen (1988-12-07). "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger". retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2010-03-28.
 - Knud Østergaard (1990-05-02). "Lov om visse hovedlandevejsstrækninger". retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2010-03-28.
 - Jan Trøjborg (1994-06-01). "Lov om ændring af lov om visse hovedlandevejsstrækninger". retsinformation.dk. Arkiveret fra originalen 5. marts 2016. Hentet 2010-03-28.
 
Se også
    
    
Eksterne henvisninger
    
- Frederikshavnmotorvejen Arkiveret 22. juli 2011 hos Wayback Machine på Vejdirektoratets hjemmeside
 
|   | Spire Denne trafikartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  | 

