Frelsens hær (album)
Frelsens hær er det ottende studiealbum fra den danske pop/rock-gruppe Love Shop. Albummet blev udgivet den 1. november 2010 på A:larm Music. Det er gruppens første studiealbum i syv år siden National (2003), og det første album siden guitarist Hilmer Hassigs død i 2008.[2] Forud for udgivelsen udkom førstesinglen, "Redningsklar" den 6. september 2010.[3] Albummet debuterede som #2 på album-listen, med 1950 solgte eksemplarer i den første uge.[4] Frelsens hær er det sidste Love Shop-album der medvirkes af Henrik Hall, der døde af kræft i januar 2011.[5]

Frelsens hær er også navnet på et kristent trossamfund, se Frelsens Hær
| Frelsens hær | ||
|---|---|---|
| Studiealbum af Love Shop | ||
| Indspillet | Estudio Santiago Bernabeu, København | |
| Udgivet | 1. november 2010 | |
| Genre | Pop, rock | |
| Spor | 12 | |
| Sprog | Dansk | |
| Udgiver | A:larm Music | |
| Producer | Mikkel Damgaard | |
| Professionelle anmeldelser | ||
| Love Shop-kronologi | ||
| ||
| Singler fra Frelsens hær | ||
|
||
Albummets titel er taget fra sangen "Drømmeslottet" hvor teksten lyder, "Hvis du vil slås / gør det for os / frelsens hær i livet...", og er i følge sangskriver Jens Unmack, "to gode ord op mod hinanden, som i vores plades forbindelse intet som helst har at gøre med den religiøse organisation, som også bærer dem."[2] Ifølge trossamfundet Frelsens Hær har titlen givet anledning til misforståelser, idet nogle medlemmer har troet at en del af indtægterne fra salget af albummet gik til organisationen.[6] I en pressemeddelelse den 18. november 2010 oplyste bandet at de havde indgået et forlig med Frelsens Hær om brud på ophavsretten, og Unmack udtalte i den forbindelse at titlen "på ingen måde [var] ment som et forsøg på at kommentere eller drage fordel af organisationen".[7] Som en del af forliget var indsamlere fra Frelsens Hær til stede ved koncerter på Store Vega den 20. og 21. november 2010.[7]
Spor
| # | Titel | Tekst | Musik | Længde |
|---|---|---|---|---|
| 1. | "Redningsklar" | Jens Unmack | Unmack | 4:18 |
| 2. | "Ikke langt herfra" | Unmack | Unmack | 3:39 |
| 3. | "Vinden som blæste" | Unmack | Unmack | 4:08 |
| 4. | "Drømmeslottet" | Unmack | Mikkel Damgaard | 3:34 |
| 5. | "De elskende" | Unmack | Unmack | 3:11 |
| 6. | "Lyset er for dig" | Unmack | Unmack | 3:29 |
| 7. | "Tunnelen for enden af lyset" | Damgaard | Damgaard | 1:35 |
| 8. | "Du bestemmer nu" | Unmack | Henrik Hall | 3:23 |
| 9. | "Mädchenclub" | Damgaard, Hall, Unmack | Damgaard, Hall, Unmack | 3:44 |
| 10. | "Dit eget selvmord" | Unmack | Unmack | 3:01 |
| 11. | "Fester i Danmark" | Unmack | Hall, Unmack | 4:21 |
| 12. | "Memory Babe" | Unmack | Hall, Unmack | 5:51 |
Personnel
- Mikkel Damgaard – synthesizer, klaver, klokkespil, kor, tambourin, mandolin, producer og indspilning af trommer
- Mika Vandborg – guitar
- Jens Helleman – guitar og akustisk guitar
- Thomas Risell – bas
- Thomas Duus – trommer
- Søren Mikkelsen – mix
- Morten Woods – kor, guitar på "Drømmeslottet"
- Andreas Hviid – indspilning af trommer
- Björn Engelmann – mastering
Referencer
- Love Shop: Frelsens Hær Arkiveret 25. februar 2019 hos Wayback Machine. GAFFA. Hentet 25/2-2019
- Svidt, Ole Rosenstand (1. november 2010). "Love Shop om "Frelsens Hær" sang for sang - Artikel - GAFFA.dk". Gaffa. Arkiveret fra originalen 26. december 2010. Hentet 25. december 2010.
- "Redningsklar by Love Shop - Download Redningsklar on iTunes". iTunes. Hentet 25. december 2010.
- Treo, Thomas (12. november 2010). "Ekstra Bladet - Danskerne køber dansk". Ekstra Bladet. Arkiveret fra originalen 15. december 2010. Hentet 25. december 2010.
- Karina Svensgaard, Jan Have Eriksen og Susanne Johansson (27. januar 2011). "Love Shop-stjerne død i nat". BT. Arkiveret fra originalen 30. januar 2011. Hentet 29. september 2012.
- Christensen, Mikkel Fyhn (18. november 2010). "Love Shop indgår forlig med Frelsens Hær - dr.dk/Nyheder/Kultur". DR Nyheder. Arkiveret fra originalen 21. november 2010. Hentet 25. december 2010.
- Fogde, John (18. november 2010). "Love Shop beklager over for Frelsens Hær - Nyhed - GAFFA.dk". Gaffa. Arkiveret fra originalen 26. december 2010. Hentet 25. december 2010.