Fyrstendømmet Lübeck
Fyrstendømmet Lübeck (tysk: Fürstentum Lübeck) var et historisk territorium i det nordlige Tyskland, der eksisterede fra 1803 til 1937 (fra 1918 som Landesteil Lübeck). Det var en eksklave, som var en del af Storhertugdømmet Oldenburg (fra 1918 Fristaten Oldenburg). I dag er området en del af delstaten Slesvig-Holsten.
Fyrstendømmet Lübeck Fürstentum Lübeck  | |||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
| Territorium i Det Tysk-Romerske Rige | |||||||||
| 1803–1937 | |||||||||
![]() Nationalvåben 
         | |||||||||
![]() Kort over Fyrstendømmet Lübeck i 1819.  | |||||||||
| Hovedstad | Eutin | ||||||||
| Regeringsform | Monarki | ||||||||
| Historie | |||||||||
• Etableret   | 1803 | ||||||||
• Ophørt   | 1937 | ||||||||
  | |||||||||
Histore
    
Fyrstendømmet Lübeck opstod, da Fyrstbispedømmet Lübeck blev sækulariseret i 1803. Det indgik i personalunion med Storhertugdømmet Oldenburg, hvis storhertuger også før 1803 havde været fyrstbiskopper af Lübeck. Residensstad for fyrstendømmet var Eutin med Eutin Slot. Efter afskaffelsen af monarkiet i Tyskland i 1918 indgik det som Landesteil Lübeck i Fristaten Oldenburg. I 1937 blev landsdelen som Kreis Eutin en del af den preussiske provins Slesvig-Holsten.
Selve byen Lübeck var ikke en del af fyrstendømmet.

