George Fochive
George Fochive (født 24. marts 1992 i Washington D.C.) er en amerikansk fodboldspiller, der siden februar 2016 har spillet for den danske klub Viborg FF. Før var han i Major League Soccer-klubben Portland Timbers.
| George Fochive | |||
|---|---|---|---|
![]() George Fochive i marts 2015. | |||
| Personlig information | |||
| Født |
24. marts 1992 (32 år) Washington D.C., USA | ||
| Højde | 175 cm | ||
| Position | Midtbane | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Viborg FF | ||
| Nummer | 8 | ||
| Ungdom | |||
| 2010–2011 | Hawaii Pacific Sea | ||
| 2012–2013 | Connecticut Huskies | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2011–2012 | Real Maryland | 16 | (1) |
| 2014–2016 | Portland Timbers | 11 | (0) |
| 2014 | → Sacramento (leje) | 11 | (0) |
| 2015 | → Portland 2 (leje) | 8 | (4) |
| 2016– | Viborg FF | 20 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 21. april 2017. † Kampe (mål). | |||
Karriere
Amatør
Fochive begyndte at spiller collegefodbold i 2010 hos Hawaii Pacific University. Her var han i to år, inden han skiftede til University of Connecticut. I 2011 og 2012 fik han kampe for Premier Development League-klubben Real Maryland Monarchs.[1]
USA
Den 21. januar 2014 blev George Fochive i MLS' SuperDraft, draftet i 3. runde af klubben Portland Timbers. 25. februar samme år skrev han kontrakt med klubben,[2] hvorefter han blev udlånt til Sacramento Republic FC.
Viborg FF
Fochive var i januar 2016 til prøvetræning hos den danske superligaklub Viborg FF i én uge,[3] hvor han blandt andet deltog i en træningskamp mod Skive IK, med efterfølgende ros fra cheftræner Johnny Mølby.[4] 2. februar valgte klubben så at købe Fochive fri af kontrakten med Portland Timbers, og efterfølgende lave en aftale gældende til 31. december 2018.[5]
Han fik debut for klubben 5. marts 2016 på udebane mod Hobro IK, da han blev indskiftet i det 76. minut hvor han afløste Jeppe Grønning. På dette tidspunkt førte Viborg kampen 6-0, som også blev kampens resultat.
Referencer
- "Statistik - George Fochive" (engelsk). soccerstats.us. Hentet 2. februar 2016.
- "Portland Timbers sign SuperDraft picks Aaron Long, George Fochive" (engelsk). Portland Timbers. 25. februar 2014. Arkiveret fra originalen 1. marts 2014. Hentet 2. februar 2016.
- Helmin, Jesper (12. januar 2016). "Viborg kigger nærmere på amerikansk mester". bold.dk. Hentet 2. februar 2016.
- Hjortkjær, Simon Thinggaard (15. januar 2016). "Amerikansk gæst har imponeret cheftræneren". Viborg Stifts Folkeblad. Hentet 2. februar 2016.
- Kristensen, Danni (2. februar 2016). "Officielt: Viborg FF tilknytter amerikansk midtbanemotor". Viborg Stifts Folkeblad. Hentet 2. februar 2016.
.jpg.webp)