Giannis Antetokounmpo
Giannis Sina Ougko Antetokounmpo (født 6. december 1994 i Athen, Grækenland) er en græsk basketballspiller (forward/guard). Han spiller i NBA-ligaen for Milwaukee Bucks.
| Giannis Antetokounmpo | ||||
|---|---|---|---|---|
![]() Antetokounmpo i 2022.  | ||||
| Personlige data | ||||
| Fulde navn | Giannis Sina Ougko Antetokounmpo | |||
| Kælenavne | Greek Freak | |||
| Fødselsdato | 6. december 1994 (29 år) | |||
| Fødested | Athen, Grækenland | |||
| Statsborger | 
 | |||
| Sprog | 
Engelsk, Nigeriansk Pidgin, nygræsk  | |||
| Klub information | ||||
| Højde | 2,11 m | |||
| Positioner | Power Forward | |||
| Nuværendeklub | Milwaukee Bucks | |||
| Trøjenummer | 34 | |||
| NBA draft | ||||
  | ||||
| Seniorhold 1) | ||||
  | ||||
| 
  Noter:  | ||||
Tidlig liv og karriere
    
Antetokounmpo blev født i Athen i Grækeland, søn af nigerianske migranter. Familien var fattig og som ung måtte Antetokounmpo og hans søskende hjælpe familien ved at arbejde som gadesælger i Athen, hvor han blandt andet solgte ure, solbriller og tasker.[1] I 2007 startede han til basketball og fra 2009 blev han en del af ungdomsholdet i den græske klub Filathlitikos.
Som kun 17-årig debuterede Antetokounmpo i sæsonen 2012-13, for Filathlitikos seniorhold i den næstbedste græske basketballrække. Her imponerede han så meget, at han fik lov at deltage i den bedste ligas all-star-kamp. Inden da havde han allerede skrevet kontrakt for den kommende sæson med den spanske ligaklub CAI Zaragoza.[2] Han skulle dog aldrig nå at repræsentere klubben.
NBA
    
Antetokounmpos talent var også blevet opdaget i USA, og i april 2013 annoncerede Antetokounmpo, at han ville melde sig til årets NBA-draft.[3] Tre måneder senere, i juni 2013 blev han draftet til NBA med det 15. valg i draften af Wisconsin-holdet Milwaukee Bucks. En måned senere skrev han under på sin første kontrakt med klubben.[4]
Allerede i sin første sæson i NBA, 2013-14, viste Antetokounmpo sit værd for Bucks, og i forbindelse med sæsonens afslutning blev han udtaget til det såkaldte NBA All-Rookie Second Team, en kåring der dækker sæsonens næstbedste førsteårsspillere. I de følgende år fortsatte han sin positive udvikling, og i 2016-17-sæsonen blev han for første gang udtaget til NBA's All-Star-kamp efter en sæson hvor han havde leveret et gennemsnit på 23 point og 9 rebounds.[5]
I 2018 blev Antetokounmpo igen udtaget til All-star-kampen efter en sæson, hvor han for alvor havde formået at slå sit navn fast som en stjerne i NBA og Milwaukke Bucks' absolutte superstjerne. I 2018-19 sæsonen førte han med 28 point og 13 rebounds i snit i løbet af sæsonen Bucks til førstepladsen i ligaens grundspil[5], inden holdet efterfølgende blev slået ud i tredje runde af playoffs (semifinalen) af de senere mestre fra Toronto Raptors. Efter sæsonens afslutning blev Antetokounmpo kåret til NBA Most Valuable Player, en titel til sæsonens mest værdifulde spiller i hele ligaen.[6] Det var første gang i 12 år at prisen tilfaldt en europæer og kun anden gang i historien, at prisen gik til en spiller fra Milwaukee Bucks. Første gang var Kareem Abdul-Jabbar i 1971.
NBA-klubber
    
- 2013- Milwaukee Bucks[7]
 
Referencer
    
- "NY Times: A Hunger for a Better Life May Lead to the N.B.A." 2013-06-25. (engelsk)
 - "ACB.com: Basket CAI Zaragoza se hace con los derechos de Giannis Adetocunbo". 2012-12-17. Arkiveret fra originalen 3. marts 2016. Hentet 28. juni 2019. (spansk)
 - "Twitter: Jonathan Givony". 2013-04-28. (engelsk)
 - "NBA.com: Bucks Sign First Round Pick Giannis Antetokounmpo". 2013-07-30. (engelsk)
 - "NBA: Giannis Antetokounmpo". Hentet 2019-06-28. (engelsk)
 - "NBA: MVP Awards". Hentet 2019-06-28. (engelsk)
 - "Basketball-Reference.com: Giannis Antetokounmpo". Arkiveret fra originalen 15. oktober 2013. Hentet 2019-06-29. (engelsk)
 
Eksterne henvisninger
    
- Giannis Antetokounmpos opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
 - Giannis Antetokounmpos profil hos Basketball-Reference (engelsk)
 - Giannis Antetokounmpos profil hos fiba.com (engelsk)
 - Giannis Antetokounmpos profil hos eurobasket.com (engelsk)
 - Giannis Antetokounmpos profil hos RealGM (engelsk)
 - Giannis Antetokounmpos profil hos proballers.com (engelsk)
 
_(cropped).jpg.webp)