Hørsholm Kommune

Kommunen har været stor nok til ikke at blive lagt sammen med andre kommuner ved kommunalreformen i 1970 og strukturreformen i 2007. Men i 1970, hvor Hørsholm Kommune havde 17.910 indbyggere,[3] fik den overført små arealer fra to nabokommuner:

• En mindre del af Blovstrød Sogn, som havde 3.268 indbyggere – størstedelen af sognet med byen Blovstrød kom til Allerød Kommune.
• 73 matrikler i Isterød og 5 matrikler i Høsterkøb fra Birkerød Sogn, der havde 20.926 indbyggere.[4]

I kommunen findes Sjælsø, der deles med Rudersdal Kommune i syd og Allerød Kommune i vest. Søen afvandes af Usserød Å til Øresund.

Hørsholm er kommunesæde og byens centrum, der ligger mellem bydelene Rungsted mod øst og Usserød mod nord. Hørsholms byområde er vokset sammen med byområder i Rudersdal Kommune og Fredensborg Kommune, så knap halvdelen af indbyggerne i Hørsholm by bor udenfor Hørsholm Kommune:

København og Hørsholm er de eneste danske byområder, der ligger i mere end to kommuner.

Fra 1739 var Hørsholm (ved Hirschholm Slot) kortvarigt en købstad. Der gik mindre end 100 år, inden købstaden reelt var nedlagt igen. Således fik byen ingen borgerrepræsentation i 1837, men der blev oprettet et sogneforstanderskab i 1842. I 1867 mistede Hørsholm de sidste af sine købstadsrettigheder.

I 1842 blev Hørsholm en sognekommune. I 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af et sogneråd.

I 1952 fik Hørsholm "Gentofte-status". Dette betød, at sognerådet blev afløst af en kommunalbestyrelse, og at sognerådsformanden blev afløst af en borgmester.

Johannes Esbensen, der var farvemester på Den Kongelige Militære Klædefabrik i Usserød, blev kommunens første borgmester i 1952-1961.[16] Han havde repræsenteret Det Konservative Folkeparti i sognerådet/kommunalbestyrelsen fra 1938 og været sognerådsformand fra 1946.

• Oulainen
• Qasigiannguit
• Lillehammer
• Leksand

• statistikbanken.dk Danmarks Statistik

55°53′54.28″N 12°30′12.51″Ø