Høyanger
Høyanger er en kommune i Vestland fylke i Norge. Den grænser i nord til Fjaler og Gaular, i øst til Balestrand og Vik, i syd til Modalen og Masfjorden, og i vest til Gulen og Hyllestad.
| Høyanger | |
| Våben | Kort |
|---|---|
![]() |
![]() |
| Fakta om Høyanger | |
| Kommunenummer: | 4638 |
| Fylke: | Vestland |
| Kommunesæde: | Høyanger |
| Areal: | 907 km² |
| Indbyggere: | 3.949 (1. januar 2023) |
| Politik | |
| Borgmester: | Petter Sortland (fra 2011) |
| Sprog: | Nynorsk |
| Websted: | www.Hoyanger.kommune.no |

Kommunen har 4.161 indbyggere (2016). Kommunecenteret er byen Høyanger med ca. 2.500 indbyggere. Høyanger er bygget op om aluminiumsindustri, og store arbejdsgivere er Hydro Aluminium, Fundo AS og Kværner-koncernen. Ud over aluminiumsindustrien, en del småindustri, detailhandel og serviceerhverv, er landbrug det vigtigste erhverv i bygderne langs fjorden.
Høyanger er inde i en omstillingsproces. Som følge af statslige krav om modernisering af aluminiumsværket afviklede Hydro driften i Høyanger i 2007.
Geografi
Sognefjorden deler kommunen. På nordsiden ligger – foruden Høyanger – byerne Vadheim og Lavik. En mils vej vest for Høyanger centrum ligger Kyrkjebø. På sydsiden af Sognefjorden er Bjordal den største by. Ortnevik og Ikjefjord er andre bygder i denne del af kommunen. Mellem Bjordal og Ortnevik går Bjordalstunnelen, som er 1.552 m lang.
Bergsvatnet er en stor sø i kommunen.
Kultur
Tusenårssted
Kommunens tusenårssted er Bytorvet i Høyanger by. Torvet blev åbnet i april 2002 efter en omfattende byggeproces. Arbejdermonumentet – skulpturen «Han, hun og vand» af Kristian Blystad blev sat op i forbindelse med åbningen.
Kendte høyangeringer
- Einar Førde (1943–2004), politiker, kringkastingssjef
- Marit Tusvik (1951–), forfatter
Eksterne henvisninger
- Kultur i Høyanger på kortfra Kulturnett.no Arkiveret 12. marts 2007 hos Wayback Machine

