Harry Blackstaffe

Blackstaffe var i mange år en af Englands bedste roere og vandt blandt andet ni sejre i London Cup, fem i Wingfield Sculls og én i Henley (Diamond Sculls). Specielt den sidstnævnte var en stor triumf for ham, fordi han som udlært slagter havde svært ved overhovedet at få lov til at deltage.[1] Ved OL 1908 deltog ni roere fra seks lande, og den 40-årige Blackstaffe vandt både sin kvart- og sin semifinale, hvorpå han i finale var oppe mod landsmanden, den tyve år yngre Alexander McCulloch, der havde vundet Diamond Sculls tidligere på sæsonen. McCulloch lagde sig i spidsen fra løbets start og førte, indtil Blackstaffe ved 1200 yards (løbet var på 1½ mile) indhentede ham. Ved mile-mærket var Blackstaffe foran med ¾ bådlængde, og McCulloch kunne ikke svare igen, så Blackstaffe endte med at vinde med 1¼ længde.[2]

Blackstaffe afsluttede sin aktive rokarriere efter denne sejr. OL-sejren medførte, at han blev udnævnt til frimand i City of London, og han blev også vicepræsident (på livstid) for Amateur Rowing Association.[1]

Han dyrkede ud over roning også terrænløb og vandt flere konkurrencer i denne sport. Derudover var han også engageret i boksning og medlem af det engelske Amateur Boxing Association. På den baggrund fungerede han ved OL 1908 også som dommer i boksekonkurrencerne.[1]

• Harry Blackstaffes profil på Olympics.com (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil hos databaseOlympics.com (arkiveret) (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil på Olympedia (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil hos Storbritanniens Olympiske Komité (engelsk)
• Harry Blackstaffes profil på FISA (engelsk)