Heinrich Albertz

Heinrich Albertz (22. januar 1915 i Breslau – 18. maj 1993 i Bremen) var en tysk evangelisk præst og politiker (SPD), der var borgmester i Vestberlin mellem 1966 og 1967.

Heinrich Albertz
Heinrich Albertz og Heinrich Lübke i 1966
Personlig information
Født	22. januar 1915 Wrocław, Polen
Død	18. maj 1993 (78 år) Bremen, Bremen, Tyskland
Bopæl	Bremen, Berlin
Politisk parti	SPD
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Friedrich-Wilhelms-Universität zu Berlin, Universitetet i Wrocław, Martin-Luther-Universität Halle-Wittenberg
Medlem af	Bekendelseskirken
Beskæftigelse	Teolog, pastor, politiker
Fagområde	Protestantisme, politik
Arbejdssted	Hannover, Berlin
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Großes Verdienstkreuz mit Stern und Schulterband des Verdienstordens der Bundesrepublik Deutschland (1967), Ernst Reuter Medailje (1990), Marie-Juchacz-Plakette (1969), Kultur- und Friedenspreis der Villa Ichon (1988), Carl-von-Ossietzky-medaljen (1975)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Albertz var søn af hofprædikanten Hugo Albertz og hans anden hustru Elisabeth (født Meinhof). Efter studier i teologi blev Albertz medlem af Die bekennende Kirche. Han blev pågrebet flere gange under Det tredje Rige og blev indkaldt til Wehrmacht i 1941. Efter 2. verdenskrigs afslutning engagerede han sig i flygtningespørgsmål og integration.

I 1946 blev han medlem af SPD. Han kom hurtigt til at tilhøre inderkredsen om den regerende borgmester Willy Brandt. I 1961 blev han indenrigssenator og i 1963 borgmester og senator for politi, sikkerhed og orden. I 1966 valgtes han til borgmester. Han måtte gå af i 1967 som følge af studenterurolighederne i forbindelse med shahen af Irans besøg i byen 2. juni 1967, hvor en af de protesterende, 28-årige Benno Ohnesorg, blev dræbt af politiet.

Albertz havde forinden sikret SPD en stor fremgang. Partiet fik således 56,9% af stemmerne ved valget i 1967. Heinrich Albertz forlod Berlins parlament i 1970 og fungerede derefter som præst i Zehlendorf (1970-1979). I 1980'erne engagerede han sig i fredsbevægelsen og deltog i demonstrationerne mod NATO's dobbeltbeslutning.