Henoteisme

Henoteism (Skabelon:Ety) er tilbedelsen af en enkelt Gud, uden at afvise eksistensen eller den mulige eksistens af andre gudmægtige væsner.[1][2] Friedrich Schelling fandt på ordet, og Friedrich Welcker brugte det til at beskrive primitiv monoteisme blandt oldtidens grækere.[3]

Max Müller, en tysk filolog og orientalog bragte begrebet i et brede brug, gennem hans forskning i de indiske religioner,[4][5] især hinduismen, hvis skrifter nævner og roser flere forskellige gudmægtige væsner som om de er en ultimativ samlet guddommelig essens.[2]

Referencer
  1. Monotheism and Polytheism, Encyclopædia Britannica (2014)
  2. Charles Taliaferro; Victoria S. Harrison; Stewart Goetz (2012). The Routledge Companion to Theism. Routledge. s. 78-79. ISBN 978-1-136-33823-6.
  3. Robert Karl Gnuse (1997). No Other Gods: Emergent Monotheism in Israel. Bloomsbury Academic. s. 132–133 with footnote 6. ISBN 978-1-85075-657-6.
  4. Müller, Max. (1878) Lectures on the Origin and Growth of Religion: As Illustrated by the Religions of India. London:Longmans, Green and Co.
  5. Ilai Alon; Ithamar Gruenwald; Itamar Singer (1994). Concepts of the Other in Near Eastern Religions. BRILL Academic. s. 370-371. ISBN 978-9004102200.
ReligionSpire
Denne religionsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.