Henrik Stephansen
Henrik Victor Stephansen (født 6. august 1988) er en dansk tidligere eliteroer, der blev verdensmester i letvægtssinglesculler 2011.[1]
| Henrik Stephansen | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
6. august 1988 (35 år) København, Danmark |
| Højde |
183 cm |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
Roning under Sommer-OL 2012 – Singlesculler mænd |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Bestsellers Olympiske Håb (2011) |
| Eksterne henvisninger | |
|
Henrik Stephansens hjemmeside | |
|
Information med symbolet | |
Henrik Stephansen begyndte at ro i 2000 i Rungsted Roklub og stillede senere op for Roklubben Furesø. Hans første store internationale resultat kom i 2006, da han blev juniorverdensmester i dobbeltsculler sammen med klubkammeraten fra Furesø, Niels Henrik Stene.[2] Senere var han med i båden, der blev U23-verdensmestre i letvægtsdobbeltfirer i 2008.[3] I 2010 blev Stephansen verdensmester i ergometerroning i Boston, inden han nåede den ultimative triumf i 2. september 2011 med en overlegen sejr ved VM i Bled, Slovenien.[1] Hans forspring var på over fem sekunder til sølvvinderen, Duncan Grant fra New Zealand.[3]
Stephansen sikrede Danmark kvalifikation til OL i 2012 i den tunge singlesculler med en fjerdeplads ved udtagelsesstævnet i Luzern i maj 2012, hvilket gav den sidste af de 35 pladser ved OL.[4] Han blev senere selv udtaget til legene, men OL-deltagelsen blev lidt af en skuffelse for ham. Efter en tredjeplads i runde et blev han kun nummer fire i kvartfinalen og måtte derfor kæmpe om pladserne under tolv. Efter yderligere to løb blev han samlet nummer tretten.[5]
Samme år fik han revanche for OL-skuffelsen, idet han genvandt VM i letvægtssinglesculler senere på året. I 2013 blev han både europa- og verdensmester i samme disciplin. I 2014 og 2015 roede han letvægtsdobbeltsculler med forskellige makkere, men siden VM i 2015 har han ikke roet internationale stævner.[3]
Referencer
- Cecilie Lund Kristiansen (2011-09-02). "Dansk roer ydmyger modstandere og vinder VM-guld". Politiken.
- "VM-guld til Furesø" (PDF). Furore (6): pp. 2-3. september 2006. Hentet 2011-09-02.
{{cite journal}}:|pages=har ekstra tekst (hjælp)CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - Henrik Stephansen, worldrowing.com, hentet 15. juni 2021
- Allan Nielsen (2012-05-23). "Tunge roere snupper de yderste OL-mandater". Politiken.
- Single Sculls, Men, olympedia.org, hentet 15. juni 2021
Kilder / Eksterne henvisninger
- Henrik Stephansens profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Henrik Stephansens profil på Olympedia (engelsk)
- Henrik Stephansens profil på FISA (engelsk)
- "Henrik Victor Stephansen". ol.dk. Hentet 2012-07-25. (Webside ikke længere tilgængelig)
- "Henrik Stephansen". Dansk Forening for Rosport. Hentet 2011-09-02. (Webside ikke længere tilgængelig)
.jpg.webp)