Induktive-deduktive metode
Den induktive-deduktive forskningsmetode blev først formuleret af Aristoteles og senere modificeret af bl.a. Francis Bacon, der især satte eksperimentet i centrum i den videnskabelige metode.[kilde mangler] Det er i dag en almindelig opfattelse, at Bacon overvurderede værdien af omhyggelige observationer og mekanisk dataindsamling på bekostning af hypoteser og fantasi i den videnskabelige proces.[kilde mangler] Karl Popper populariserede på baggrund af induktionsmetodens begrænsninger den hypotetisk-deduktive metode.[kilde mangler]
Litteratur
- Aristotle (c.mid-4th century BC) Posterior Analytics (Analytica Posteriora). I: J. Barnes (ed.) Complete Works of Aristotle, vol. 1, Princeton, NJ: Princeton University Press, 2 vols, 1984.
- Bacon, F. (1620) Novum organum. London: Longmans; Genoptrykt i: T. Fowler (ed.) Bacon’s Novum organum. Oxford: Clarendon Press, 1888; Oversat af P. Urbach and J. Gibson, Chicago, IL: Open Court, 1994
- Whewell, W. (1840) The Philosophy of the Inductive Sciences Founded upon their History. London: J.W. Parker, 2 vols
Eksterne links
- The Internet Encyclopedia of Philosophy Francis Bacon: Induction
- Wikipedia (Engelsk) om Bacons induktive metode
 | Spire Denne filosofiartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
 | Spire Denne naturvidenskabsartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.