Ingvar Rydell

Gustav Ingvar Rydell (født 7. maj 1922, død 20. juni 2013) var en svensk fodboldspiller (angriber), der var med til at vinde to internationale bronzemedaljer for Sverige i 1950'erne.

Ingvar Rydell
Personlig information
Fulde navn Gustav Ingvar Rydell
Født 7. maj 1922(1922-05-07)
Bäcke, Sverige
Død 20. juni 2013 (91 år)
Höllviken, Sverige
Position Angriber
Seniorkarriere*
År Hold Kampe (Mål)
1944–1954 Malmö FF
Landshold
1948-1952 Sverige 13 (9)
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga.

† Kampe (mål).

Medaljeoversigt
Fodbold
Deltager for Sverige
Olympiske Lege
BronzeHelsinki 1952Mænd
VM
BronzeBrasilien 1950Mænd

På klubplan repræsenterede Rydell Malmö FF, og han vandt fire svenske mesterskaber med klubben.[1]

Rydell spillede 14 landskampe og scorede ni mål for Sverige i perioden 1948-1952.[2] Han var med til at vinde bronze med Sveriges landshold ved VM 1950 i Brasilien. Han spillede én af svenskernes fem kampe i turneringen, den sidste mod Spanien, som svenskerne vandt med 3-1. Dette resultat sikrede holdet bronzemedaljen efter Uruguay og Brasilien.[3]

Rydell var desuden med på det svenske landshold til sommer-OL 1952, hvor holdet vandt bronze. I Sveriges første kamp vandt de 4-1 over Norge, og Rydell scorede til 3-0 i den kamp.[4] I kvartfinalen besejrede Sverige Østrig med 3-1, og her cementerede Rydell sejren med kampens sidste mål.[5] I semifinalen blev det til et nederlag på 0-6 til Ungarn,[6] og i kampen om tredjepladsen vandt svenskerne 2-0 over Vesttyskland; her scorede Rydell det første mål.[7]

I sit civile live arbejdede Rydell i et familieejet papirfremstillingsfirma.[8]

Titler

Allsvenskan
Svenska Cupen

Referencer

  1. "National-Football-Teams.com: Ingvar Rydell". Hentet 2019-07-18. (engelsk)
  2. Ingvar Rydell, national-football-teams.com, hentet 7. december 2020
  3. World Cup 1950, RSSSF.com, hentet 18. juli 2019
  4. Football, Men – Round One, Match #7, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  5. Football, Men – Quarter-Finals, Match #1, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  6. Football, Men – Semi-Finals, Match #1, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  7. Football, Men – Final Round, Match 3/4, olympedia.org, hentet 7. december 2020
  8. Ingvar Rydell, olympedia.org, hentet 7. december 2020

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.