Isabelle Gulldén
Isabelle Therese Gulldén (født 29. juni 1989 i Sävedalen, Göteborg) er en svensk håndboldspiller, der spiller for Lugi HF som playmaker.
| Isabelle Gulldén | |||||||||||||||
|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
![]() Gulldén i 2018. | |||||||||||||||
| Personlig information | |||||||||||||||
| Fulde navn | Isabelle Therese Gulldén | ||||||||||||||
| Født |
29. juni 1989 (34 år) Göteborg, Sverige | ||||||||||||||
| Højde | 179 cm | ||||||||||||||
| Klubinformation | |||||||||||||||
| Positioner | Playmaker | ||||||||||||||
| Nuværende klub | Lugi HF | ||||||||||||||
| Trøjenummer | 20 | ||||||||||||||
| Ungdom | |||||||||||||||
| 2006-2007 | IK Sävehof | ||||||||||||||
| Seniorkarriere1) | |||||||||||||||
| År | Hold | K | (M)* | ||||||||||||
| 2007–2011 | IK Sävehof | ||||||||||||||
| 2011–2015 | Viborg HK | ||||||||||||||
| 2015-2018 | CSM Bucuresti | ||||||||||||||
| 2018-2021 | Brest Bretagne Handball | ||||||||||||||
| 2021-2022 | Vipers Kristiansand | ||||||||||||||
| 2022- | Lugi HF | ||||||||||||||
| Landshold | |||||||||||||||
| 2008-2020 | Sverige | 224 | (846) | ||||||||||||
Medaljeoversigt
| |||||||||||||||
|
1) Klubber som senior med optrædener og scoringer. 2) Antal landskampe. * Antal kampe spillet (Antal mål scoret). | |||||||||||||||
Klubhold
Hun begyndte at spille håndbold i den lokale klub IK Sävehof. Her var hun med til at vinde det svenske mesterskab i 2007, 2008, 2009 og 2010.
Den 2. februar 2011 annoncerede Viborg Håndbold Klub og Gulldén, at hun fra sommeren 2011 skiftede til den danske klub på en 3-årig kontrakt.[1] Året efter flyttede Isabelle Gulldéns kæreste Linus Persson også til Viborg, han han skrev kontrakt med klubbens herrehold.[2] Isabelle spillede fra 2015 til 2018 i den rumænske klub CSM Bucuresti. I 2018 skiftede hun til franske Brest Bretagne Handball, hvor hun formodes at blive verdens bedst betalte kvindelig håndboldspiller.[3][4]
Efter tre år i den franske storklub, med et fransk mesterskab i 2021 og Champions League-finalen i 2021, skiftede hun til den norske storklub og forsvarende Champions League-vinder Vipers Kristiansand.[5][6] Efter blot én enkelt sæson i Norge, skiftede hun i sommeren 2022 til den svenske ligaklub Lugi HF, grundet familiære årsager.[7]
Landshold
Gulldén fik debut for Sveriges A-landshold i 2007.
I december 2010 var Gulldén med til at vinde sølvmedaljer ved EM i håndbold, hvor svenskerne tabte til Norge. I november 2012 havde hun spillet over 100 kampe og scoret over 200 mål for det bedste nationalmandskab. Hun var ligeledes med til at vinde bronze ved EM 2014 i Ungarn/Kroatien, med det svenske hold.
Hun meddelte i december 2020, i den sidste mellemrundekamp for Sverige ved EM 2020 i Danmark, at hun stoppede på det svenske landshold.[8]
Meritter som håndboldspiller
Svensk mester (IK Sävehof) – 2007, 2008, 2009 og 2010
Dansk pokalmester (Viborg HK) - 2011, 2013
Dansk mester (Viborg HK) - 2014
EM 2010 sølv (Sverige) – 2010
EM 2014 bronze (Sverige) – 2014
EHF Champions League vinder (CSM Bucuresti) - 2016
EHF Champions League sølv (Brest Bretagne Handball) - 2021
Referencer
- Christiansen, Michael Ørtz (2. februar 2011). "Svensk playmaker skifter til Viborg HK". TV2 Sport. Hentet 26. november 2012. (Webside ikke længere tilgængelig)
- Harborg, Jesper (4. juli 2012). "Gulldéns kæreste kommer også til Viborg". håndbold.dk. Arkiveret fra originalen 11. april 2012. Hentet 26. november 2012.
- "Bekræftet: Gulldén skifter til fransk Brest". europamester.dk. Hentet 15. marts 2018.
- "Gulldén bliver verdens bedst betalte". europamester.dk. Hentet 21. marts 2018.
- "Superb Vipers celebrate first Champions League title". European Handball Federation. 30. maj 2021. Hentet 11. september 2021.
- "Isabelle Gullden har signert for Vipers". vipers.no. 5. februar 2021. Hentet 23. februar 2022.
- "Gulldén forklarer brud med storklub – søster ramt af aggressiv kræft". TV2 Sport. 23. februar 2021. Hentet 23. februar 2022.
- "En af Sveriges største nogensinde stopper på landsholdet". TV2 Sport. 15. december 2020. Hentet 23. februar 2022.
Eksterne henvisninger
- Isabelle Gulldéns profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Isabelle Gulldéns profil på Olympedia (engelsk)
- Isabelle Gulldéns profil hos Sveriges Olympiske Komité (svensk)
- Isabelle Gulldéns profil hos Det Europæiske Håndboldforbund (engelsk)
- Isabelle Gulldéns spillerprofil Arkiveret 28. februar 2012 hos Wayback Machine på Viborg Håndbold Klubs hjemmeside.
