János Áder
János Áder (født 9. maj 1959) er en ungarsk advokat, der fra 2012 til 2022 var Ungarns præsident.
| János Áder | |
|---|---|
![]() | |
| Ungarns Præsident | |
|
Embedsperiode 10. maj 2012 – 9. maj 2022 | |
| Premierminister | Viktor Orbán |
| Foregående |
Pál Schmitt László Kövér (fungerende) |
| Efterfulgt af | Katalin Novák |
| Personlige detaljer | |
| Født |
9. maj 1959 (64 år) Csorna, Ungarn |
| Nationalitet |
|
| Politisk parti | Fidesz |
| Ægtefælle | Anita Herczegh (fra 1984) |
| Uddannelsessted | Universitetet i Budapest |
| Religion | Romerskkatolsk |
| Links | |
| Biografi på europarl.eu | |
|
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Liv og karriere

Áder voksede op i den lille by Csorna i Győr-Moson-Sopron.[1] Han studerede jura ved universitetet i Budapest fra 1978 til 1983.[1][2] Fra 1986 til 1990 var han forskningsmedarbejder ved det sociologiske forskningsinstitut.[2]
Áder var med til at stifte partiet Fidesz, der, på det tidspunkt, var en liberal koalition af demokrater. Han fungerede som partiets lovekspert. Áder deltog ved oppositionens rundbordsdiskussion, der i 1989 endte i etpartisystemet i Ungarn.[3]
Ved valgene i 1990 og 1994 var han leder af partiets kampagner.[3] Han var medlem af Ungarns parlament fra 1990 til 2009[4] og formand for nationalforsamlingen fra 18. juni 1998 til 15. maj 2002.[3] Han var leder af oppositionen fra 2002 til 2006.[4] I 2011 var han med til at udarbejde et lovforslag, der ændrede retsvæsenets rolle i Ungarn. Dette førte til, at Europa-Kommissionen indbragte en sag om Ungarns domstoles uafhængighed for EU-domstolen.[4][2] Han var også med til at udarbejde et lovforslag, der ændrede valgloven i Ungarn.
Ved Europa-Parlamentsvalg 2009 blev han medlem af Europa-parlamentet.[3]
János Áder blev 2. maj 2012 af parlamentet valgt til Ungarns præsident og tiltrådte 10. maj 2012.
referencer
- Verseck, Keno. "Close Orban Ally is Hungary's New President." MSN News. 2. Maj 2012. Arkiveret 10. december 2012 hos hos Archive.is Hentet 19. november 2012.
- "János ÁDER." Members of the European Parliament. European Parliament. Hentet 19. november 2012
- Hodgson, Robert. "Áder a Shoe-In for President." Budapest Times. 20. April 2012. Arkiveret 30. april 2012 hos Wayback Machine Hntet 19. november 2012.
- Kuli, Alex. "Hungary Elects Orban Ally as New President." Associated Press. 2. Maj 2012.

