Jean-François Pierre Peyron
Jean-François Pierre Peyron (født 1744 i Aix-en-Provence, død 1814 i Paris) var en fransk neoklassisk maler.
| Jean-François Pierre Peyron | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Pseudonym |
Peyron, Jean François Pierre  |
| Født |
15. december 1744 Aix-en-Provence, Frankrig |
| Død |
20. januar 1814 (69 år) Paris, Frankrig |
| Gravsted |
Cimetière du Père-Lachaise |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Elev af |
Louis Jean François Lagrenée, Claude Arnulphy, Michel-François Dandré-Bardon |
| Beskæftigelse |
Kunstmaler, gravør |
| Fagområde |
Malerkunst |
| Arbejdsgiver |
École nationale supérieure des Beaux-Arts |
| Arbejdssted |
Rom (1775-1782), Paris (1783-1814) |
| Elever |
Horace Lecoq de Boisbaudran |
| Kendte værker |
General Valhuberts død den 2. december 1805, Belisarius modtager gæstfriheden af en bonde, der tjente under hans ordrer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Prix de Rome |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Peyron studerede kunst under ledelse af Claude Arnulphy. Senere studerede han hos Louis-Jean-François Lagrenée og betragtedes som en af de bedste malere i sin generation.
Han var en af de første til at på ny anvende klassicistiske principper i kunstneriske værker, i lighed med Nicolas Poussin, på et tidspunkt, hvor den rådende stil var rokokostilen.
Pierre Peyron vandt den prestigefyldte hæderspris Prix de Rome i 1773 og boede i årene 1775-1782 i Rom.
Da han vendte tilbage til Paris, opdagede Pierre Peyron, at hans medkonkurrent Jacques-Louis Davids berømmelse var vokset stærkt og at hans egen betydning var aftagende. Dette blev særligt tydeligt ved udstillingen i salongen i Paris 1785-1787. Ved Peyrons begravelse udtalte David at "han åbnede mine øjne".
