Louis-Jean-François Lagrenée

Louis-Jean-François Lagrenée (født 30. december 1724 i Paris, død 19. juni 1805 i samme by) var en fransk historiemaler fra rokokotiden, bror til Jean-Jacques Lagrenée og far til Anthelme-François Lagrenée. Han malede primært mytologiske scenerier i en stil beslægtet med François Bouchers.

Louis-Jean-François Lagrenée
Selvportræt, 1750'erne
Personlig information
Født	21. januar 1725 Paris, Frankrig
Død	19. juni 1805 (80 år) Paris, Frankrig
Søskende	Jean-Jacques Lagrenée
Barn	François Lagrenée
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	École nationale supérieure des Beaux-Arts
Elev af	Charles André van Loo
Beskæftigelse	Kunstmaler, lærer, kunstner
Arbejdsgiver	École nationale supérieure des Beaux-Arts
Arbejdssted	Frankrig
Elever	Pierre Peyron
Kendte værker	La Charité romaine, Coriolan chez les Volsques
Genre	Portræt
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen (1804)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Han var elev af Carle van Loo, blev 1749 indehaver af Rom-prisen (på værket Josef tolker Faraos drøm, som er gået tabt), vendte i 1753 hjem fra sit ophold i Rom, blev 1755 medlem af og 1758 professor ved Académie royale de peinture et de sculpture, virkede nogle år som hofmaler for kejserinde Elisabeth og direktør for Det kejserlige kunstakademi i Sankt Petersborg, fra 1781 som direktør for Det Franske Akademi i Rom og endte, efter adskillige genvordigheder i revolutionsårene, som rektor for École des Beaux-Arts i Paris og konservator ved Louvre.

Den 15. juli 1804 blev han udnævnt til Ridder af Æreslegionen af kejser Napoleon.[1]

Talrige arbejder af Lagrenée findes i franske museer, i Louvre-samlingen Retfærdighed og nåde og Dejaneiras rov, et portræt af den russiske kejserinde Elisabeth i museet i Douai, nogle værker i Nationalmuseum i Stockholm. Han raderede også.