Jefferson Farfán
Jefferson Agustín Farfán Guadalupe (født 26. oktober 1984 i Lima, Peru), er en peruviansk fodboldspiller (angriber/wing). Han spiller for Lokomotiv Moskva i Rusland.
| Jefferson Farfán | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Jefferson Agustín Farfán Guadalupe | ||
| Født |
26. oktober 1984 (39 år) Lima, Peru | ||
| Højde | 178 cm. | ||
| Position | Angriber/wing | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Lokomotiv Moskva | ||
| Nummer | 8 | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2001–2004 | Alianza Lima | 77 | (28) |
| 2004–2008 | PSV Eindhoven | 118 | (57) |
| 2008–2015 | Schalke 04 | 170 | (39) |
| 2015–2016 | Al Jazira | 12 | (4) |
| 2017– | Lokomotiv Moskva | 28 | (11) |
| Landshold‡ | |||
| 2003– | Peru | 79 | (24) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 5. maj 2018. † Kampe (mål). | |||
Klubkarriere
Efter også at have repræsenteret klubben på ungdomsplan, startede Farfán sin seniorkarriere hos Alianza Lima i fødebyen.[1] I 2004 rejsten han til Europa, hvor han de følgende fire sæsoner spillede for hollandske PSV Eindhoven. Han var med til at vinde det hollandske mesterskab i alle sine fire sæsoner i klubben, og holdet nåede desuden semifinalen i Champions League 2006-07. I sommeren 2008 solgte PSV ham til tyske Schalke 04 for en pris på ca. 10 millioner euro.[2]
I de følgende syv år spillede Farfán 170 Bundesliga-kampe for Schalke, hvori han scorede 39 mål. Han var med til at vinde den tyske pokalturnering DFB-Pokalen med klubben i 2011. I sommeren 2015 blev han solgt til Al Jazira i Abu Dhabi. Han fik ophævet sin kontrakt med klubben efter lidt over et år. I januar 2017 skrev han kontrakt med Lokomotiv Moskva i den russiske liga.[3]
Landshold
Farfán står (pr. maj 2018) noteret for 79 kampe og 24 scoringer for Perus landshold, som han debuterede for 23. februar 2003 i en venskabskamp mod Haiti.[4] Her scorede han det ene mål i peruvianernes sejr på 5-1. Siden har han repræsenteret landet ved flere udgaver af Copa América samt ved VM 2018.
Referencer
- "Footballdatabase.eu: Jefferson Farfan". Hentet 2018-05-30. (engelsk)
- "Bold.dk: Farfan valgte Schalke frem for Tottenham". 2008-06-11.
- "FC Lokomotiv Moskva: Jefferson Farfan Signs With Lokomotiv". 2017-01-29. (engelsk)
- "National-Football-Teams.com: Jefferson Farfán". Hentet 2018-05-30. (engelsk)
Eksterne henvisninger
- Jefferson Farfáns opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Jefferson Farfáns spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Jefferson Farfáns profil hos L’Équipe (fransk)
- Jefferson Farfáns spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Jefferson Farfáns spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Jefferson Farfáns profil på WorldFootball.net (engelsk)
- Jefferson Farfáns profil hos FootballDatabase.eu (engelsk)
- Jefferson Farfáns profil hos fussballdaten.de (tysk)
- Jefferson Farfáns spillerprofil på Soccerway (engelsk)
- Jefferson Farfáns profil på Zero Zero (engelsk)
