Jens Peter Andersen

Andersen blev født i 1870 i Nyborg. Hans forældre var gartner Valdemar Simonsen Andersen og Ane Dorothea Nielsen.[3] Som barn gik han på kommuneskolen i Nyborg om formiddagen og arbejdede på en tobaksfabrik om eftermiddagen. Han kom efter skolen i lære som typograf som 13-årig.[4] Han arbejdede i faget fra 1889 og rejste også i Norge, Tyskland, Østrig og Ungarn.[1] Han boede i Horsens i en periode,[4] før han i 1903 blev lokalredaktør på Holstebro Social-Demokrat og flyttede til Holstebro. På grund af sygdom flyttede han i 1907 til Svendborg,[5] hvor han var redaktør på Sydfyns Social-Demokrat fra 1907 til 1942. Han flyttede til København efter at være stoppet som redaktør i 1942.[1]

Jens Peter Andersen tilsluttede Socialdemokratiet i sin læretid. Da han senere boede i Horsens blev han af partiet udpeget til Ligningskommissionen. I sin tid i Holstebro blev han medlem af Holstebro byråd, og han var igen byrådsmedlem i Svendborg fra 1913 til 1933.[4]

Andersen var kandidat ved folketingsvalgene fra 1903. Han stillede op i Holstebrokredsen i 1903 og 1906, og i Svendborgkredsen i 1909, 1910 og 1913, men uden at blive valgt. Han blev valgt til Folketinget første i 1918, men opnåede ikke genvalg ved valgene i april og juni 1920. Han vendte tilbage til Folketinget ved valget 21. september 1920 og sad derefter uafbrudt i Folketinget til han trak sig tilbage ved valget i 1939.[1]

Han havde en række tillidsposter, blandt andet næstformand i Landsforeningen Dansk Arbejde, formand for Socialdemokraisk Presseforening og medlem af Radiorådet.[1]

Han blev gift i 1897 med syerske Johanne Margrethe Christine Marie Schaltz (1876-1949).[3][5] De fik 8 børn, hvoraf politikeren Nina Andersen (født 1900 i Horsens) var den næstældste.[5]