Jimmy Chamberlin
Jimmy Chamberlin er en amerikansk musiker, der tidligere har spillet trommer i Smashing Pumpkins og Zwan. Chamberlin har også sit eget band, Jimmy Chamberlin Complex. I 2008 kårede det britiske musikmagasin Gigwise ham til den 5. bedste trommeslager nogensinde.
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
| Jimmy Chamberlin | |
|---|---|
![]() Jimmy Chamberlin i 2005 | |
| Information | |
| Pseudonym | Jimmy Chamberlin |
| Født |
James Joseph Chamberlin 10. juni 1964 (59 år) Joliet, Illinois, USA |
| Genre |
hård rock alternativ rock rock |
| Beskæftigelse | Trommeslager |
| Aktive år | 1988 – stadig aktiv |
| Pladeselskab | Virgin Records, Reprise Records |
| Associeret med |
Smashing Pumpkins Zwan Jimmy Chamberlin Complex |
| Påvirket af |
The Beatles Mitch Mitchell |
| Instrumenter | |
| Trommer, guitar | |
| Eksterne henvisninger | |
| www.smashingpumpkins.com | |
Jimmy Chamberlin spillede oprindeligt i Smashing Pumpkins fra sommeren 1988 til juli 1996. Chamberlin og bandets keyboardspiller, Jonathan Melvoin, havde taget en overdosis. Melvoin døde, og Chamberlin blev straks fyret. Chamberlin kom i afvænning og vendte først tilbage til Smashing Pumpkins i april 1999. I december 2000 gik Smashing Pumpkins i opløsning, men Chamberlin og Smashing Pumpkins-forsangeren Billy Corgan dannede hurtigt et nyt band, Zwan. Efter Zwans debutalbum i januar 2003 og en efterfølgende verdensturné gik også Zwan i opløsning i sommeren 2003, og både Corgan og Chamberlin gik solo. Under navnet Jimmy Chamberlin Complex udgav han sin første soloplade, Life Begins Again, i 2005. Året efter gendannede han dog Smashing Pumpkins sammen med Billy Corgan, og de fik udgivet Zeitgeist i 2007. Chamberlin forlod Smashing Pumpkins igen i 2009 og spiller nu i et nyt band, der hedder Skisaw.
Vigtige udgivelser
Smashing Pumpkins (1988-1996, 1998-2000, 2006-2009)
- Gish (1991)
- Siamese Dream (1993)
- Mellon Collie and the Infinite Sadness (1995)
- MACHINA/the Machines of God (2000)
- Zeitgeist (2007)
Zwan (2001-2003)
- Mary Star of the Sea (2003)
Jimmy Chamberlin Complex (2004-2005)
- Life Begins Again (2005)
