Joseph Ryan

Julian Aube "Joseph" Ryan (født 23. november 1879 i New York, død 30. april 1972 i Milton, Massachusetts) var en amerikansk roer og olympisk guldvinder.

Joseph Ryan
Uddannelse og virke
Beskæftigelse Roer Rediger på Wikidata
Deltog i roning ved sommer-OL 1904 - mændenes toer uden styrmand Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Rokarriere

Ryan roede for Seawanhaka Boat Club i fødebyen New York og vandt blandt andet Eagle Cup i 1902.[1] Sammen med makkeren Robert Farnan stillede han op i toer uden styrmand ved OL 1904 i en konkurrence, hvor der kun deltog amerikanske både. Farnan og Ryan var hurtigst og vandt med fire længders forspring til John Mulcahy og Bill Varley, mens John Joachim og Joe Buerger blev nummer tre.[2]

Videre karriere

Han havde forskellige jobs som ung, blandt andet som ekspedient og fabriksarbejder. Han flyttede senere rundt i det østlige USA og blev ejer af en skofabrik i Holbrook, Massachusetts, inden han kom til at arbejde som leder af kreditafdelingen for Yunits Engineering samme sted.[1]

OL-medaljer

Referencer

  1. Joseph Ryan, olympedia.org, hentet 12. april 2024
  2. Coxless Pairs, Men, olympedia.org, hentet 12. april 2024

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.