Karl-Heinz Bußert
Karl-Heinz Bußert (født 8. januar 1955 i Kirchmöser) er en tysk tidligere roer og olympisk guldvinder.
| Karl-Heinz Bußert | |
|---|---|
|
| |
| Personlig information | |
| Født |
8. januar 1955 (69 år) Brandenburg an der Havel, Brandenburg, Tyskland |
| Højde |
194 cm |
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse |
Roer |
| Deltog i |
roning ved sommer OL 1976 - mændenes dobbeltfirer |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Vaterländischer Verdienstorden in Silber |
|
Information med symbolet | |
Karriere
Bußert kom med i den østtyske dobbeltfirer til OL 1976 i Montreal, første gang dobbeltfireren var på OL-programmet. Bådens øvrige besætning var Wolfgang Güldenpfennig, Rüdiger Reiche og Michael Wolfgramm. Østtyskerne blev nummer to i indledende heat og måtte derpå gennem opsamlingsheatet. Her vandt de og kom derfor i finalen, hvor de fik revanche for nederlaget i indledende heat til Sovjetunionen, da de sikrede sig guldmedaljen med over et sekunds forspring til netop Sovjetunionen, mens Tjekkoslovakiet blev nummer tre.[1]
Bußert var med i den østtyske dobbeltfirer, der var meget dominerende i en årrække og således vandt alle verdensmesterskaber fra 1975 til 1982. Han var med fra 1977 i varierende besætninger, og således havde verdensmestrene i 1977 kun to roere med fra OL 1976 med (udover ham også Güldenpfennig). Det blev i perioden til fem VM-titler til Bußert, hvorpå det blev til to sølvmedaljer i 1983 og 1985.[2] Han var dog ikke med til at forsvare OL-guldet i OL 1980,[3] og ved OL 1984 boykottede DDR i lighed med de fleste andre østeuropæiske lande legene.[4]
Øvrige karriere
Bußert var udlært mekaniker, men kom senere til at arbejde i det østtyske politi. Han studerede også sport og politologi, og han fungerede desuden som rotræner i sin klub som aktiv, SG Dynamo Potsdam, senere for det regionale hold fra Brandenburg.[5]
OL-medaljer
- 1976:
Guld i dobbeltfirer
Referencer
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 27. september 2023
- Rudern - Weltmeisterschaften, Doppelvierer - Herren (tysk), sport-komplett.de, hentet 27. september 2023
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 27. september 2023
- Quadruple Sculls, Men, olympedia.org, hentet 27. september 2023
- Karl-Heinz Bußert, olympedia.org, hentet 27. september 2023
Eksterne henvisninger
- Karl-Heinz Bußerts profil på Olympics.com (engelsk)
- Karl-Heinz Bußerts profil på Olympic.org (arkiveret) (engelsk)
- Karl-Heinz Bußerts profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Karl-Heinz Bußerts profil på Olympedia (engelsk)
- Karl-Heinz Bußerts profil på FISA (engelsk)
