Karl-Heinz Riedle
Karl-Heinz Riedle (født 16. september 1965 i Weiler-Simmerberg, Vesttyskland) er en tysk tidligere fodboldspiller, der spillede som angriber hos de tyske storklubber Werder Bremen og Borussia Dortmund, samt for S.S. Lazio i Italien og Liverpool F.C. og Fulham F.C. i England. Han spillede desuden en årrække på Tysklands landshold, som han blev verdensmester med ved VM i 1990.
| Karl-Heinz Riedle | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Karl-Heinz Riedle | ||
| Født |
16. september 1965 (58 år) | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Position | Angriber | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1983-1986 | FC Augsburg | ||
| 1986-1987 | Blau-Weiß Berlin | 34 | (10) |
| 1987-1990 | Werder Bremen | 86 | (38) |
| 1990-1993 | Lazio | 84 | (30) |
| 1993-1997 | Borussia Dortmund | 87 | (24) |
| 1997-1999 | Liverpool | 60 | (11) |
| 1999-2001 | Fulham | 34 | (6) |
| Landshold | |||
| 1988-1994 | Tyskland | 42 | (16) |
| Træner for | |||
| 2000 | Fulham (assistent) | ||
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Klubkarriere
Riedle startede sin seniorkarriere i 1983 hos FC Augsburg, og først i 1987 kom han til en topklub, da han skrev kontrakt med Werder Bremen. Her var han med til at blive tysk mester i 1988. Efter at have spillet tre år hos italienske S.S. Lazio skiftede Riedle i 1993 til Werders rivaler, Borussia Dortmund. Hans fire år i Ruhr-klubben blev særdeles succesfulde, da han var med til at føre klubben frem til det tyske mesterskab i både 1995 og 1996, samt Champions League i 1997.
Riedle sluttede sin karriere af med et ophold i engelsk fodbold, hvor han i 1999 i første omgang skiftede til Liverpool F.C. Allerede to år efter skiftede han dog til London-klubben Fulham F.C., hvor han spillede sine sidste to sæsoner, inden han indstillede sin karriere i 2001.
Landshold
Riedle nåede gennem sin karriere at spille 42 kampe og score 16 mål for Tysklands landshold.[1] Han debuterede for holdet i 1988, hvor han også var en del af det hold der deltog ved OL samme år i Seoul. Her blev vesttyskerne nummer to i indledende pulje, hvorpå de i kvartfinalen besejrede Zambia med 4-0. I semifinalen tabte holdet efter forlænget spilletid til Brasilien, hvorpå de i medaljekampen sikrede sig bronze efter 3-0 over Italien, mens Sovjetunionen vandt guld og Brasilien sølv.[2]
Efterfølgende var han med til at blive verdensmester ved VM i 1990 i Italien og sølvmedaljevinder ved EM i 1992 i Sverige. Hans sidste slutrunde med landsholdet var VM i 1994 i USA, hvor tyskerne blev slået ud i kvartfinalerne.[1]
Titler
- 1988 med Werder Bremen
- 1995 og 1996 med Borussia Dortmund
Referencer
- Karl-Heinz Riedle - National Team Career, transfermarkt.com, hentet 26. april 2023
- Football, Men, olympedia.org, hentet 26. april 2023
Eksterne henvisninger
- Karl-Heinz Riedles opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Karl-Heinz Riedles profil på Sports-Reference OL-resultater (arkiveret) (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles profil på Olympedia (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Karl-Heinz Riedles profil hos L’Équipe (fransk)
- Karl-Heinz Riedles profil hos EU-football.info (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Karl-Heinz Riedles trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Soccerbase.com spillerinfo Arkiveret 29. juni 2009 hos Wayback Machine
- Fussballdaten.de spillerinfo
