Stefan Effenberg
Stefan Effenberg (født 2. august 1968 i Hamburg, Vesttyskland) er en pensioneret tysk fodboldspiller, der spillede som midtbanespiller hos de tyske klubber Borussia Mönchengladbach, FC Bayern München og VfL Wolfsburg, samt for AC Fiorentina i Italien. Han spillede desuden en årrække på Tysklands landshold, som han repræsenterede ved både EM i 1992 og VM i 1994.
| Stefan Effenberg | |||
|---|---|---|---|
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Stefan Effenberg | ||
| Født |
2. august 1968 (55 år) | ||
| Højde | 188 cm | ||
| Position | Midtbanespiller | ||
| Klubinformation | |||
Nuværende | Pensioneret | ||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 1987-1990 | Borussia Mönchengladbach | 73 | (10) |
| 1990-1992 | Bayern München | 65 | (19) |
| 1992-1994 | AC Fiorentina | 56 | (12) |
| 1994-1998 | Borussia Mönchengladbach | 118 | (23) |
| 1998-2002 | Bayern München | 95 | (16) |
| 2002-2003 | VfL Wolfsburg | 19 | (3) |
| 2003-2004 | Al-Arabi | ||
| Landshold | |||
| 1991-1998 |
| 35 | (5) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga. † Kampe (mål). | |||
Klubkarriere
Effenberg startede sin seniorkarriere i 1987 hos Borussia Mönchengladbach, som han var tilknyttet i to perioder i løbet af karrieren. Sine største succeser oplevede han dog under sine to ophold hos FC Bayern München. Han vandt med klubben tre tyske mesterskaber, én DFB-Pokaltitel samt Champions League og Intercontinental Cup i 2001. Med Borussia Mönchengladbach vandt han DFB-Pokalen i 1995.
Landshold
Effenberg nåede mellem 1991 og 1998 at spille 35 kampe og score fem mål for Tysklands landshold. Han debuterede for holdet i 1991 og var efterfølgende en del af truppen til både EM i 1992, hvor tyskerne vandt sølv, og siden til VM i 1994 i USA. Efter sidstnævnte slutrunde ragede han dog uklar med landstræner Berti Vogts og nåede siden da kun få landskampe.
Eksterne henvisninger
- Stefan Effenbergs opslag i Munzinger Sportsarchiv (tysk)
- Stefan Effenbergs spillerprofil hos FIFA (engelsk)
- Stefan Effenbergs spillerprofil hos UEFA (engelsk)
- Stefan Effenbergs profil hos Tysklands fodboldforbund (tysk)
- Stefan Effenbergs profil hos L’Équipe (fransk)
- Stefan Effenbergs profil hos EU-football.info (engelsk)
- Stefan Effenbergs spillerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Stefan Effenbergs trænerprofil på Transfermarkt (engelsk)
- Stefan Effenbergs spillerprofil på national-football-teams.com (engelsk)
- Stefan Effenbergs profil på WorldFootball.net (engelsk)