Karsten Friis Johansen

Karsten Friis Johansen (5. december 1930 på Frederiksberg, død 29. juli 2010) var en dansk klassisk filolog og filosofihistoriker. Han var født i Solbjerg Sogn (Frederiksberg), uddannet filolog og historiker. Bror til den klassiske filolog Holger Friis Johansen, begge sønner af den klassiske arkæolog Knud Friis Johansen.[1]

Karsten Friis Johansen
Født	5. december 1930
Død	29. juli 2010 (79 år)
Nationalitet	Dansk
Far	Knud Friis Johansen
Mor	Charlotte Friis Johansen
Søskende	Holger Friis Johansen
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Københavns Universitet
Medlem af	Videnskabernes Selskab
Beskæftigelse	Filosofihistoriker
Arbejdsgiver	Københavns Universitet
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Karsten Friis Johansen var fagreferent i græsk på Det Kongelige Bibliotek fra 1957-1968 og var begyndt som underviser i filosofi på Københavns Universitet hvor han var professor i antikkens og middelalderens filosofi 1969-1998.[1] Han var medlem af Det kongelige danske Videnskabernes Selskab fra 1978[1] og det norske Videnskabsakademi.[2] Fra 1971 til 1987 var han desuden bestyrelsesmedlem i Platonselskabet.[1]

Friis Johansen skrev især om Platon. I 1964 forsvarede han sin disputats om Platons Parmenides. Hvor man hos filologer og idéhistorikere kan savne fagfilosofisk dybde og filosofisk-analytisk styrke, kunne man svært beklikke Friis Johansens klassisk filologiske uddannelse, han skrev vor tids danske standardværk om antikkens filosofi i Den europæiske filosofis historie 1 (1991), på 851 sider, der også udkom på engelsk hos Routledge i 1998.[3] Den fik følgende anmelderskudsmål med på vejen:

"En succesfuld og imponerende bog. Johansen er uden tvivl en mester på sit område". (George Boys-Stones, University of Durham, UK).[4]