Kasper Stiller
Kasper Stiller (født 16. januar 1988) er en dansk tidligere fodboldspiller. Hans sidste klub var Jammerbugt FC, som han spillede for i perioden 2013-2015, men han har også spillet i klubberne Blokhus FC, FC Hjørring og Viborg FF. Han indstillede sin karriere i maj 2013 efter at have været med til at sikre oprykning til Superligaen med Viborg FF, da han var blevet tilbudt et job uden for fodboldverdenen.[1] I midten af juni 2013 ombestemte Stiller sig og tegnede en toårig kontrakt med sin tidligere klub Jammerbugt FC.
| Kasper Stiller | |||
|---|---|---|---|
![]() | |||
| Personlig information | |||
| Fulde navn | Kasper Stiller | ||
| Født | 16. januar 1988 (36 år) | ||
| Højde | 180 cm | ||
| Position |
Venstre back Central forsvar | ||
| Ungdom | |||
| AaB | |||
| Seniorkarriere* | |||
| År | Hold | Kampe† | (Mål)† |
| 2007-2009 | Vendsyssel FF | ||
| 2009-2012 | Jammerbugt FC | 49 | (1) |
| 2012-2013 | Viborg FF | 10 | (0) |
| 2013-2015 | Jammerbugt FC | 0 | (0) |
|
* Seniorklubkampe og -mål tælles kun for den hjemlige liga og er opdateret den 22. maj 2013. † Kampe (mål). | |||
Karriere
FC Hjørring
Tidligere spillede han i FC Hjørring, som han skrev kontrakt med i sommeren 2008 efter at have spillet et halvt år på en prøveaftale.[2]
Blokhus FC
Efter én sæson i FC Hjørring skrev han i 2009 kontrakt med Blokhus FC.[3] Hans aftale med Blokhus blev forlænget i to omgange. Han var således på kontrakt i klubben indtil sommeren 2012.[4][5]
Viborg FF
I sommeren 2012 skrev Stiller en to-årig kontrakt med 1. divisionsklubben Viborg FF.[6] Det blev til 10 kampe i første halvsæson for de grønne, men i foråret 2013 gled han længere væk fra holdopstilligen, hvorefter han selv valgte at indstille sin professionelle karriere til fordel for et job uden for fodbolden. [1]
Jammerbugt FC
Den 15. juni 2013 blev det offentliggjort, at Stiller havde skrevet under på en toårig med Jammerbugt FC,[7][8] som han også havde spillet for fra 2009 til 2010.
Ved afslutningen af 2014-15-sæsonen stoppede Stiller divisionskarrieren, da "tiden nu var inde til at job og familie skulle have mere tid, mens fodbolden skulle fylde mindre" (citat af ditvendsyssel.dk).[9]
Eksterne henvisninger
- Spillerprofil (Webside ikke længere tilgængelig) på Viborg FFs hjemmeside
- Profil på transfermarkt.co.uk (engelsk)
Referencer
- Stiller stopper i Viborg FF (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF, 22. maj 2013
- To nye på kontrakt i Hjørring bold.dk, 18. juli 2008
- Blokhus henter back hos rivaler bold.dk, 29. juni 2009
- Blokhus forlænger med trio bold.dk, 21. april 2010
- Blokhus forlænger med stærk trio bold.dk, 13. juli 2011
- Stiller skifter til Viborg (Webside ikke længere tilgængelig) Viborg FF, 21. juni 2012
- Jansen, Thomas (15. juni 2013). "Kasper Stiller vender hjem". Jammerbugt FC. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 23. januar 2017.
- Olsen, Jesper (15. juni 2013). "Stiller fra Viborg til Blokhus". bold.dk. Hentet 23. januar 2017.
- "Jammerbugt FC spillertruppen tager form". ditvendsyssel.dk. 6. august 2015. Arkiveret fra originalen 2. februar 2017. Hentet 23. januar 2017.
