Kløverblåfugl

Kløverblåfugl (Glaucopsyche alexis) er en sommerfugl i blåfuglefamilien. Arten er udbredt i store dele af Europa og mod øst til Amur i Rusland. I Sydsverige ses den fra slutningen af maj til begyndelsen af juli på frodige overdrev i kuperet terræn. Kløverblåfuglen strejfer en del omkring og er to gange truffet i Danmark, henholdsvis Læsø og Lolland.

Kløverblåfugl
Kløverblåfugl.Foto: Luis Miguel Bugallo Sánchez
Kløverblåfugl.
Foto: Luis Miguel Bugallo Sánchez
Videnskabelig klassifikation
Rige Animalia (Dyr)
Række Arthropoda (Leddyr)
Klasse Insecta (Insekter)
Orden Lepidoptera (Sommerfugle)
Familie Lycaenidae (Blåfuglefamilien)
Slægt Glaucopsyche
Art G. alexis
Videnskabeligt artsnavn
Glaucopsyche alexis
Poda 1761
Hjælp til læsning af taksobokse

Arten blev videnskabeligt beskrevet af den østrigske entomolog Nicolaus Poda von Neuhaus i 1761.

Udseende

Kløverblåfuglens sølvgrå underside har nogle karakteristiske store, sorte pletter på forvingen samt et blågrønt område i dens rodfelt. Oversiden er blå. Hunnens overside er som regel kun blå i rodfeltet og kan i nogle tilfælde være helt brun. Vingefanget varierer fra 26 til 37 millimeter. Hunnen er i gennemsnit mindre end hannen.

Larvens foderplanter

Kløverblåfuglens larver lever på ærteblomstrede som stenkløver eller astragel.

Kilder/Henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.