Knud Heinesen
Knud Rasmussen Heinesen (født 26. september 1932 i Kerteminde) er en dansk socialdemokratisk politiker og erhvervsmand.
| Knud Heinesen | |
|---|---|
| Medlem af Folketinget | |
| 
Embedsperiode 21. september 1971 – 31. marts 1985  | |
| Efterfulgt af | Joanna Rønn | 
| Valgkreds | Søndre Storkreds | 
| Finansminister | |
| 
Embedsperiode 30. december 1981 – 10. september 1982  | |
| Del af | Regeringen Anker Jørgensen V | 
| Foregående | Svend Jakobsen | 
| Efterfulgt af | Henning Christophersen | 
| 
Embedsperiode 13. februar 1975 – 26. oktober 1979  | |
| Del af | Regeringen Anker Jørgensen II og III | 
| Foregående | Anders Andersen | 
| Efterfulgt af | Svend Jakobsen | 
| Minister for offentlige arbejder | |
| 
Embedsperiode 15. oktober 1981 – 30. december 1981  | |
| Del af | Regeringen Anker Jørgensen IV | 
| Foregående | Jens Risgaard Knudsen | 
| Efterfulgt af | J.K. Hansen | 
| Budgetminister | |
| 
Embedsperiode 27. september 1973 – 19. december 1973  | |
| Del af | Regeringen Anker Jørgensen I | 
| Foregående | Per Hækkerup | 
| Efterfulgt af | Anders Andersen (som finansminister) | 
| Undervisningsminister | |
| 
Embedsperiode 11. oktober 1971 – 27. september 1973  | |
| Del af | Regeringen Jens Otto Krag III og Regeringen Anker Jørgensen I | 
| Foregående | Helge Larsen | 
| Efterfulgt af | Ritt Bjerregaard | 
| Personlige detaljer | |
| Født | 
26. september 1932 (91 år) Kerteminde  | 
| Politisk parti | Socialdemokratiet | 
| Uddannelsessted | Københavns Universitet | 
| Beskæftigelse | 
Økonom, lærer, forretningsperson, politiker  | 
| Links | |
| Biografi på folketinget.dk | |
| 
Informationen kan være hentet fra Wikidata. | |
Knud Heinesen er uddannet cand.polit. fra 1959 og blev samme år lærer ved Roskilde Højskole. I mange år arbejdede han inden for arbejderbevægelsen, bl.a. som sekretær i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd og fra 1962 til 1967 som forstander for Roskilde Højskole. Han var formand for Radiorådet fra 1967 til 1971, og lektor i nationaløkonomi ved Handelshøjskolen i København fra 1968 til 1979. Han var bestyrelsesformand for Geneveskolen 1967 til 1971.
Han var medlem af Folketinget fra 1971 til 1985, og havde forskellige ministerposter. Han var undervisningsminister i Regeringen Jens Otto Krag III 1971-1972, budgetminister i Regeringen Anker Jørgensen I 1972-1973, finansminister i regeringerne Anker Jørgensen II, III og V (13. februar 1975 – 26. oktober 1979 og 30. december 1981 – 10. september 1982). Ifølge Ritt Bjerregaard var folkeskolereformen fra 1975 et af de steder hvor Heinesen fik sat politisk aftryk.[1]
I 1985 forlod han det politiske arbejde og blev direktør for Københavns Lufthavnsvæsen. I 1989 blev han koncernchef for Spies/Tjærborg, og fra 1991 til 1995 var han administrerende direktør for BRFkredit. Siden har han beklædt en række bestyrelsesposter, herunder formand for Birch & Krogboe-fonden og for Finansieringsfonden af 1992 og bestyrelsesformand i Tele Danmark, samt formand for Forsvarskommissionen af 1997.
Referencer
    
- Ritt Bjerregaard (6. juli 2018), "Anker Jørgensens tid", Historisk Tidsskrift: 127-133, Wikidata Q117224000
 
|   | Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  |