Løve (by)
Løve er en tidligere stationsby på Nordvestsjælland med 313 indbyggere (2023)[1], beliggende 2 km syd for Høng, 11 km nord for Slagelse og 27 km sydøst for Kalundborg. Byen hører til Kalundborg Kommune og ligger i Region Sjælland.
| Løve | |||||
|---|---|---|---|---|---|
| |||||
Løve Mølle | |||||
| Overblik | |||||
| Land |
| ||||
| Region | Region Sjælland | ||||
| Kommune | Kalundborg Kommune | ||||
| Sogn | Gierslev Sogn | ||||
| Postnr. | 4270 Høng | ||||
| Demografi | |||||
| Løve by | 313[1] (2023) | ||||
| Kommunen | 48.602[1] (2023) | ||||
| - Areal | 604,00 km² | ||||
| Andet | |||||
| Tidszone | UTC +1 | ||||
| Hjemmeside | www.kalundborg.dk | ||||
| Oversigtskort | |||||
![]() Løve Løves beliggenhed 55°29′5″N 11°17′38″Ø | |||||
For alternative betydninger, se Løve (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Løve)
Løve ligger i Gierslev Sogn, som har to kirker: Gierslev Kirke i landsbyen Gierslev 2 km øst for Løve og Vester Løve Kirke 2½ km vest for Løve. Herregården Løvegård ligger 1½ km syd for byen.
Historie
Stednavne
Løve lagde navn til Løve Herred, det sydligste herred i Holbæk Amt. I Valdemar Sejrs jordebog fra 1231 kaldes Løve by et kongelev (= krongods) og benævnes Løghe, der er tolket som "lyet", et helligsted. Men navnet kan også være udledt af løgh, fra norrønt laug, der betød "vaskevand", [2] og kendes fra ordet løgherdag (= vaskedag, badedag), som i 1700-tallet var blevet til løverdag [3] og i nyere dansk kendes som "lørdag". [4]
Af andre forvanskede stednavne på egnen nævnes Timianengen, hvor der ikke vokser timian; oprindeligt hed det Tingmandsengen, fordi tingmændenes heste græssede der. Ligeledes er Rævebjerget en forvanskning af Røverbjerget, fra den gang det var et rettersted. [5]
Løve Mølle
Løve Mølle ligger i byen på Kappelsbjerg 41 m.o.h. Den blev bygget i 1860, men brændte i 1881, hvorefter den nuværende mølle blev opført. Den er 19 m høj og har også været et pejlemærke for søfarende.[6]
Jernbanen
Løve havde station, senere trinbræt på Slagelse-Værslev-banen, der blev indviet i 1898. Persontrafikken blev i 1971 indstillet nord for Høng, men overtaget af Høng-Tølløse-banen syd for Høng, så der opstod en sammenhængende bane Tølløse-Høng-Slagelse (Tølløsebanen). Her har Løve Station så været trinbræt indtil 11. december 2011, hvor det blev nedlagt sammen med det i Havrebjerg. Stationsbygningen er bevaret på Stationsvej 5.
Kilder
- Danmarks Statistik: Statistikbanken Tabel BY1: Folketal 1. januar efter byområde, alder og køn
- Løve - Høng-Haslev-Faxe-Lokalt_vest
- lørdag — ODS
- lørdag | Gyldendal - Den Store Danske
- Løve - Navnet Og Stedet
- Løve Mølles historie



.svg.png.webp)