Alpe d'Huez

• 
  Alpe-d'Huez i 2008
• 
  Huez by og Alpe-d'Huez højere oppe i terrænet i 2014
• 
  Alpe-d'Huez i 1940
• 
  Alpe-d'Huez i 1957
• 
  Carlos Sastre ved Tour de France 2008
• 
  Vinter på Alpe-d'Huez i 2009
• 
  Altiport Alpe-d'Huez

Alpe d'Huez er en del af det store skiområde Les Grandes Rousses. Skisporten i Alpe d'Huez begyndte i 1936, da det franske firma Poma åbnede områdets første skilift.[2] Det resulterede i et boom i turismen, og Alpe d'Huez blev på baggrund af dets stejle pister set som et alternativ til det populære skiområde Courchevel.

Skiområdet, som Alpe d'Huez er en del af, har i alt 249 pistekilometer og er blandt verdens største skiområder.[5][6] Området, Les Grandes Rousses, ligger i en højde på 1.250 til 3.330 meter over havets overflade og har et vertikalt fald på 2.080 højdemeter. Skiløb fra Pic Blanc og Dome de Petites Rousses kan inkludere en 50-graders hældning på Cherminees du Mascle couloirs.[7]

Den del af bjergvejen som kendes fra cykelsport går fra ca. 722/723 m.o.h.[8][9] til 1.840 m.o.h.[10] svarende til en stigning på 1.118 højdemeter.

Indtil 1881 kunne kun mennesker og muldyr vandre op til Alpe d'Huez. Stien var kun 2 til 3 meter bred, meget stejl og med pludselige ændringer i retning, hvilket gjorde turen vanskelig. Lidt efter lidt, sektion for sektion, blev dette muldyrsspor forbedret fra Bourg d'Oisans til La Garde i 970 m.o.h.[11] Derefter til lidt over La Garde for at nå den fjerne side af byen Huez i 1905.[12] Huez begyndte at tiltrække rejsende, især om sommeren, hvor den nybyggede vej gav adgang, så snart sneen var ryddet. En lokal mand tilbød at transportere mennesker og varer mellem Bourg d'Oisans i dalen og Huez. Det tog 2,5 timer på hesteryg.[12]

Minedrift på bjerget[13][14] fik stor betydning for vejens tilblivelse.[12][15] Brug af biler blev efterhånden mere udbredt, og turismen begyndte langsomt at udvikle sig. Bestræbelserne med at udvide vejen fra Huez til Alpe d'Huez fortsatte. Takket være støtte fra formanden for det lokale råd, blev der i 1926 tilvejebragt en 4 meter bred vej.[16] 1935 var et afgørende[15] år for vejen op til Alpe d'Huez, da der på grund af en indsats fra en minister for offentlige arbejder[17] på det tidspunkt skete det, at vejen blev udvidet fra 4 til 7 meters bredde, og der blev regelmæssigt ryddet sne for at give uhindret adgang til glæden ved vintersport. Alpe d'Huez var i 1968 vært for bobslæde-arrangementet ved Grenoble Vinter-OL og for at klare den medfølgende trafik, blev vejen igen udvidet - denne gang fra 7 til 9 meter.[12] Vejen fra 1967, forinden de olympiske vinterlege i 1968, er den vej vi kender i dag - med den oprindelige hældning bevaret.[18]

Skisportsstedet havde sin store vækst i 1950'erne og blev arketypen for anden generations skisportssteder i Frankrig.[17] Byer, som er anlagt med formålet skiturisme.[17]

I 1962 udvides liftsystemet, så det går op i 3.330 m.o.h. til bjerget Pic Blanc.[19]

Flyvepladsen ved Alpe d'Huez indvies i 1967. Altiport de l'Alpe d'Huez.

I 1986 var der 25.000 sengepladser til turister og 1.201 indbyggere.[20]

Alpe d'Huez er blandt de mest berømte bjerge, der indgår i cykelløbet Tour de France.[21][22][23] Selvom det hverken er det højeste eller stejleste bjerg i Tour'en, er det en af de mest prestigefulde etapesejre en cykelrytter kan opnå på et bjerg. Året 1976 var kun anden gang stigningen var med på Tour-ruten, siden den blev introduceret i 1952. Stigningen op til Alpe d'Huez er 13,8 km lang med en gennemsnitlig stigningsprocent på 8,1 %.[24][25] Den er især kendt for sine karakteristiske 21 hårnålesving, hvor man kan se fra den ene terrasse til den anden.

I 2004 blev der utraditionelt kørt en bjergenkeltstart op af Alpe d'Huez-stigningen. På enkeltstarten blev rekorden for bedste tid op ad bjerget ikke slået. Den indehaves stadig af den nu afdøde Marco Pantani, som i 1995 kørte solo hele vejen til top i tiden 36' 50", efter forinden at kørt over tre bjergpas uden for kategori på en etape på 162,5 km.

Alpe d'Huez bliver også kaldt for Hollænderbjerget, på grund af de mange hollandske sejre i 70'erne. Vejkanterne er stadig fuld af hollandske tilskuere, som holder traditionen i hævd, selvom der ikke har været en hollandsk vinder siden Theunisse i 1989. Hver eneste etapevinder på Alpe d'Huez har fået et af svingene opkaldt efter sig. Da man i 2001 kørte op for 22. gang, var man nødt til at begynde forfra, så der i nogle sving nu er to mindeplader over bjergets sejrherrer.

Hurtigste tider

Følgende er baseret på 13,8 Kilometer:[26]

Profil af Alpe d'Huez

Nr	Tid	Navn	År	Land
1	36' 50"	Marco Pantani	1995	Italien
2	36' 55"	Marco Pantani	1997	Italien
3	37' 15"	Marco Pantani	1994	Italien
4	37' 41"	Jan Ullrich	1997	Tyskland
5	38' 00"	Lance Armstrong	2001	USA
6	38' 10"	Miguel Indurain	1995	Spanien
7	38' 10"	Alex Zülle	1995	Schweiz
8	38' 12"	Bjarne Riis	1995	Danmark
9	38' 22"	Richard Virenque	1997	Frankrig
10	38' 36"	Andreas Klöden	2006	Tyskland

Note: 2001 fremgår med overstreget skrift, da Lance Armstrongs etapesejre sidenhen er blevet annulleret pga. doping.
Note: I 2004 blev der kørt bjergenkeltstart på en Alpe d'Huez. Tiderne herfra er ikke vist.

Etapevindere

År	Navn	Land	Hold
2022	Tom Pidcock	Storbritannien	Ineos Grenadiers
2018	Geraint Thomas	Storbritannien	Team Sky
2015	Thibaut Pinot	Frankrig	FDJ
2013	Christophe Riblon	Frankrig	Ag2r-La Mondiale
2011	Pierre Rolland	Frankrig	Team Europcar
2008	Carlos Sastre	Spanien	Team CSC
2006	Fränk Schleck	Luxembourg	Team CSC
2003	Iban Mayo	Spanien	Euskaltel-Euskadi
1999	Giuseppe Guerini	Italien	Team Telekom
1997	Marco Pantani	Italien	Mercatone Uno
1995	Marco Pantani	Italien	Carrera
1994	Roberto Conti	Italien
1992	Andrew Hampsten	USA	Motorola
1991	Gianni Bugno	Italien
1990	Gianni Bugno	Italien
1989	Gert-Jan Theunisse	Holland	PDM-Concorde
1988	Steven Rooks	Holland
1987	Federico Echave	Spanien	Kelme
1986	Bernard Hinault	Frankrig	La Vie Claire
1984	Luis Herrera	Colombia
1983	Peter Winnen	Holland
1982	Beat Breu	Schweiz
1981	Peter Winnen	Holland
1979*	Joop Zoetemelk	Holland
1979*	Joaquim Agostinho	Portugal
1978	Hennie Kuiper	Holland
1977	Hennie Kuiper	Holland
1976	Joop Zoetemelk	Holland
1952	Fausto Coppi	Italien

*I 1979 var der to afslutninger på l'Alpe d'Huez.

Note: Årene 2001 og 2004 fremgår ikke, da Lance Armstrongs etapesejre sidenhen er blevet annulleret.

Bjerget benyttes også ind i mellem i andre store cykelløb som Critérium du Dauphiné.

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Alpe d'Huez