Lejre Kommune (1970-2006)

Lejre Kommune i Roskilde Amt blev dannet ved kommunalreformen i 1970. Ved strukturreformen i 2007 blev den udvidet til den nuværende Lejre Kommune ved indlemning af Bramsnæs og Hvalsø kommuner.

Lejre Kommune (1970-2006)
1970-2006
Lejre Kommunes rådhus i Allerslev
Lejre Kommunes rådhus i Allerslev
Land Danmark Danmark
Amt Roskilde Amt
Kommunesæde Allerslev
Areal 88,17 km²
Nuværende
kommune
Lejre Kommune
Kommunekode 261

Tidligere kommuner

Lejre Kommune blev dannet inden kommunalreformen ved en frivillig sammenlægning af tre sognekommuner:

KommuneFolketal september 1965[1]Byer
Lejre (Allerslev)923Lejre
Osted1.685Osted
Rorup-Glim1.234Øm
I alt3.842

Ved selve kommunalreformen kom endnu en sognekommune med i Lejre Kommune:

KommuneFolketal 1. januar 1970[2]Byer
Lejre4.346
Herslev-Gevninge1.493Herslev, Gevninge og Lindenborg
I alt5.839

Hertil kom Kornerup Sogn, som var en del af Kornerup-Svogerslev sognekommune, der havde 2.732 indbyggere. Svogerslev Sogn med byen Svogerslev kom til Roskilde Kommune.

Sogne

Lejre Kommune bestod af følgende sogne:

Borgmestre

I kommunens levetid har der været blot to borgmestre, som begge har været fra Venstre: Evan Jensen sad fra kommunens dannelse i 1970 til 2001, hvor Jens Hald Madsen overtog frem til strukturreformen.[3]

Strukturreformen

Op til strukturreformen var der stor debat om hvem man skulle lægges sammen med. Et flertal af kommunalbestyrelsen i Lejre talte varmt for at blive lagt sammen med Roskilde Kommune i en bykommune, mens mindretallet ønskede en landkommune med de omkringliggende kommuner. Det viste sig dog i en meningsmåling, at borgerne ikke var helt enige med flertallet: 56% mente at landkommunen var den bedste løsning, mens 36% ønskede sammenlægning med Roskilde.[4] En senere folkeafstemning i kommunen viste 62% for landmodellen mod 37% for bymodellen.[5] Dette resultat fik flertallet i kommunalbestyrelsen til i stedet at pege på løsningen med en landkommune.[6]

Noter

  1. Hvem Hvad Hvor 1968, Politiken 1967, s. 143
  2. Hvem Hvad Hvor 1971, Politiken 1970, s. 137
  3. danske kommuner, Borgmesterfakta: Lejre
  4. "Dagbladet Roskilde 1. november 2004: Lejres borgere går imod kommunalbestyrelsen". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2007. Hentet 23. april 2021.
  5. "Dagbladet Roskilde 23. november 2004: Lejre siger klart ja til landkommune". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2007. Hentet 23. april 2021.
  6. "Dagbladet Roskilde 25. november 2004: Lejre-politikere bøjer sig for borgerflertal". Arkiveret fra originalen 8. oktober 2007. Hentet 23. april 2021.
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.