Lodbjerg Sogn
Lodbjerg Sogn er et sogn i Sydthy Provsti (Aalborg Stift). Sognet er Danmarks mindste sogn målt på indbyggertal.[2] Sognet har landets højeste kirkegangsprocent på omkring 150 %, hvilket skyldes at kirken søges af mange fra andre sogne.[2][3]
| Lodbjerg Sogn | |
|---|---|
| Oplysninger | |
| Stift | Aalborg Stift |
| Provsti | Sydthy Provsti |
| Pastorat | Sø- og Klitpastoratet |
| Kirke(r) | Lodbjerg Kirke |
| Kommune (før 2007) | Sydthy Kommune |
| Kommune (2007-) | Thisted Kommune |
| Indbyggere | 31 (2024)[1] |
| Medlemmer af Folkekirken | 22 (2024)[1] |
| Medlemsandel | 71 % |
| Hjemmeside |
http://www.klitsogne.dk |
| Sogneportalen | sogn.dk |
| J.P. Trap Kongeriget Danmark | Lodbjerg Sogn |
| Sognenummer | 8691 |
| DigDag |
digdag.dk |
I Lodbjerg Sogn ligger Lodbjerg Kirke.
Administrativ historik
I middelalderen hørte sognet til Thysyssel.
Indtil 1662 lå sognet i Ørum og Vestervig Len, der i dette år overgik til at hedde Dueholm, Ørum, Vestervig Amt. I 1794 blev amtet lagt sammen med dele af Aalborghus Amt til Thisted Amt. Sognet var beliggende i Hassing Herred.
I 1800-tallet var Lodbjerg Sogn og Ørum Sogn (Thisted Kommune) annekser til Hvidbjerg Vesten Å Sogn. Alle 3 sogne hørte til Hassing Herred i Thisted Amt. Hvidbjerg-Ørum-Lodbjerg sognekommune blev dannet i 1842 og blev ved kommunalreformen i 1970 indlemmet i Sydthy Kommune, som ved strukturreformen i 2007 indgik i Thisted Kommune.
Befolkningsudvikling

Autoriserede stednavne
I Lodbjerg Sogn findes følgende autoriserede stednavne:
- Gjævhul Bakke (areal)
- Lodbjerg Klitplantage (areal)
- Løgstrup (bebyggelse)
- Tolbøl (bebyggelse, ejerlav)
Noter
- Statistikbanken Folketal den 1. i kvartalet efter sogn og folkekirkemedlemskab (dansk)
- Lodbjerg er Danmarks mindste sogn | Kristeligt Dagblad
- P1, 6. marts 2016, kl. 9:58.