Louis-Nicolas Vauquelin

Louis Nicolas Vauquelin (født 16. maj 1763 i Hebertot i Normandiet, død 14. november 1829) var en fransk kemiker.

Louis-Nicolas Vauquelin
Personlig information
Født	16. maj 1763 Saint-André-d'Hébertot, Frankrig
Død	14. november 1829 (66 år) Saint-André-d'Hébertot, Frankrig
Gravsted	Calvados
Bopæl	Frankrig
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Paris Universitet
Elev af	Antoine-François Fourcroy
Medlem af	Royal Society (fra 1823), chambre de commerce et d'industrie de Paris, Académie des sciences, Kungliga Vetenskapsakademien, Académie des sciences, belles-lettres et arts de Rouen med flere
Beskæftigelse	Farmaceut, professor, botaniker, kemiker, politiker
Fagområde	Kemi, farmaci, politik
Arbejdsgiver	École nationale supérieure des mines de Paris, Collège de France (1801-1804), École Polytechnique, faculté de médecine de Paris (1809-1821), jardin des plantes de Paris
Arbejdssted	Paris
Elever	Jean Baptiste Alphonse Chevallier, Friedrich Stromeyer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Ridder af Æreslegionen, ordre de Saint-Michel, Foreign Member of the Royal Society (1823)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Vauquelin kom efter at have været i apotekerlære i Rouen til Paris i 1780, hvor han blev assistent hos Fourcroy og udførte størstedelen af de eksperimentelle undersøgelser til dennes afhandlinger. Allerede i 1791 blev Vauquelin medlem af akademiet i Paris. I 1793 tog han til Melun for at blive forstander for militærapoteket, men allerede året efter vendte han tilbage til Paris, hvor han samtidig med at være professor i kemi ved École des Mines underviste ved den polytekniske skole og var statslig tilsynsførende for møntudstedningen. Ved oprettelsen af Nationalinstituttet i 1795 blev han medlem af dette. Da Æreslegionen blev stiftet 1802, udnævnte Napoleon ham straks til medlem heraf. Han blev også eksternt medlem af Kungliga Vetenskapsakademien i 1816.

Senere blev han professor i kemi ved Collège de France og direktør for den farmaceutiske skole, derefter professor i kemi ved Jardin des Plantes og endelig efter Fourcroys død professor i kemi ved det medicinske fakultet i Paris (1811—22). Vauquelins arbejde spænder over hele kemiens område. Hans væsentligste indsats er dog opdagelsen af grundstofferne krom og beryllium. Han fik også fremstillet ammoniak i væskeform ved normalt atmosfærisk tryk. Sammen med Fourcroy opdagede Vauquelin benzoesyren i dyreurin. Sammen med sin assistent Pierre Jean Robiquet opdagede han under arbejdet med asparges den først kendte aminosyre, som de kaldte aspargin. Han opdagede også pektin og æblesyre i æbler.