Louis Pasteur

Louis Pasteur (født 27. december 1822, død 28. september 1895) var en fransk biolog, der er mest kendt for at opfinde pasteuriseringen.[1] Omkring år 1860 påbegyndte han sit livsværk: at mane teorien om spontan genese i jorden og dermed bevise teorien om biogenese. Pasteurs forskning og resultater har haft enorm betydning for senere generationers måde at anskue livet her på jorden.[2]

Louis Pasteur
Fotografisk portræt af Louis Pasteur. Fotograf Félix Nadar Crisco.
Personlig information
Født	27. december 1822 Dole, Frankrig
Død	28. september 1895 (72 år) Slottet ved Villeneuve-l'Étang, Frankrig
Dødsårsag	Hjertestop
Gravsted	Notre Dame, Institut Pasteur
Nationalitet	Fransk
Far	Jean-Joseph Pasteur
Ægtefælle	Marie Pasteur (fra 1849)
Børn	Jean-Baptiste Pasteur, Marie-Louise Pasteur
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Paris Universitet, lycée Saint-Louis, École Normale Supérieure (1844-1845)
Medlem af	Det serbiske videnskabs- og kunstakademi, Royal Society (fra 1869), Académie française (1881-1895), Académie des sciences (1873-1895), Den græsk-filologiske forening i Konstantinopel (fra 1881) med flere
Beskæftigelse	Universitetsunderviser, litograf, agronom, naturvidenskabsmand, botaniker, biokemiker, mikrobiolog, kunstner, kemiker, biolog
Fagområde	Kemi, mikrobiologi
Arbejdsgiver	Université Lille Nord de France, Strasbourgs Universitet (fra 1848), École Centrale de Lille, Universitet Lille (1854-1857), Institut Pasteur, Universitet Lille I, École Normale Supérieure (fra 1857)
Elever	Charles Chamberland, Émile Roux, Charles Friedel
Kendte værker	Institut Pasteur (1888), rabesvaccine (1885)
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Roseordenen (1873), Officer af Æreslegionen (1863), Kommandør af Æreslegionen (1868), Storofficer af Æreslegionen (1878), Storkors af Æreslegionen (1868) med flere
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Pasteur var uddannet i fysik og kemi ved École Normale Supérieure i Paris. Som fysiker og kemiker beskæftigede han sig med krystallers optiske egenskaber og var især optaget af at påvise en asymmetrisk kraft i naturen.

Inden for biologien argumenterede han imod teorien om spontan genese, ifølge hvilken dyr kunne opstå af sig selv, blot de rette forhold var til stede. F.eks. skulle der i en lukket kasse med gamle klude og korn kunne opstå mus. Denne tanke, der går tilbage til Aristoteles, anses i dag for absurd.[3]

Han havde betydelig succes i sit arbejde med udvikling af vaccinationer og sera mod sygdomme udløst af bakterie- og virusinfektioner. Desuden arbejdede Pasteur med gæringsprocesser og bidrog væsentligt til at fastslå, at gæringen under alkoholfremstillingen skyldes gærceller, og at mælkesyrning skyldtes bakterier, som han kaldte stavformede planter.