Ludvig Zinck (komponist)

Johan Wilhelm Ludvig Zinck (21. november 1776 i Hamborg11. maj 1851 i København) var en tyskfødt musiker og komponist, der virkede i Danmark. Han var far til skuespilleren Otto Zinck og arkæologen Ludvig Zinck.

Der er flere personer med dette navn, se Ludvig Zinck.
Ludvig Zinck
Født 21. november 1776 Rediger på Wikidata
Død 11. maj 1851 (74 år) Rediger på Wikidata
Statsborger Danmark Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Komponist, pianist Rediger på Wikidata
Instrumenter
Orgel Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Ludvig Zinck var elev af sin fader H.O.C. Zinck og dennes medhjælper ved Det Kongelige Teaters syngeskole. I 1802 blev han syngesufflør og hoforganist, og i tiden 1819-42 var han første syngemester ved teatret; desuden deltog han meget i hovedstadens musikliv, optrådte som pianist og komponist (deriblandt tonemaleriet Dagen), var koncertmester i Det harmoniske Selskab, og dirigerede i en årrække kongens regimentsmusiks harmonikoncerter på Gjethuset (gæthuset, støberihuset). 1838 blev han titulær professor.

Som teaterkomponist gjorde han sig gentagende bemærket, således med syngestykket Soliman den anden (1812) og musik til Knud Lyne Rahbeks Tordenskiold i Marstrand, Heibergs Prinsesse Isabella, Alferne, Fata Morgane med flere.

Kilder

Eksterne henvisninger

MusikSpire
Denne danske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.