Lystrup (Aarhus Kommune)

I dag anvendes Lystrup som navnet på den samlede bebyggelse nord for fordelerringen. Tidligere var det dog Elsted, der var hovedbyen i området. Tyngdepunktet begyndte at skifte i forbindelse med anlægget af jernbanens i 1877. Banen, der blev anlagt af aarhusianske storkøbmænd, kørte i første omgang fra Aarhus til Ryomgård syd om de nuværende bebyggelser i området.

Omkring stationsbyggeriet og syd for Sønderskov opstod et mindre bysamfund med bageri, købmand og kro. Området kendes i dag som Bygaden.

Andelsmejeriet på Bygaden åbnede i 1889. På mejeriet producerede de lokale bønder i sammenslutning mælk, ost og smør, som de forsynede lokalområdet og Aarhus med. Mejeriet havde sit virke frem til 1956, hvor bygningerne blev overtaget af Hørkram. Hørkram brugte bygningerne til produktion af konserves - blandt andet ristede løg - frem til 1971.

Med et indbyggertal på 10.213 indbyggere (2023)[1] var Lystrup det andenstørste byområde i Aarhus Kommune i 2023. Til sammenligning blev byen efterfulgt af byerne Beder-Malling og Løgten, der begge samme år havde omkring 9.000 indbyggere. Aarhus var det største byområde med et indbyggertal på 290.598.

På landsplan er Lystrup med sine 10.213 indbyggere var Lystrup i 2023 den 63. største by i landet. Dette gør byen lidt større end Vejen, men mindre end Jyllinge.[2]

Befolkningstallet i Lystrup er det seneste årti svagt faldende. Befolkningstallet er siden 2013 faldet med 163 personer fra 10376 indbyggere til 10.213 indbyggere i 2023. Et fald på 1,57 procent. Udviklingen i befolkningstallet gennem perioden kan ses af tabellen herunder.

Af de 10.213 personer, der i 2023 kunne kalde sig borgere i Lystrup, var 51,4 procent kvinder (5.264 personer) og 48,6 procent mænd (4959 personer). Kigger man på den aldersmæssige fordeling af indbyggerne i 2023, var det relativt jævnt spredt ud over aldersgrupperne. Grupperingen 0-19 år bestod af 2731 personer (26,7 procent); 20-39 år bestod af 1967 personer (19,3 procent); 40-59 år bestod af 2864 personer (28,0 procent), og grupperingen 60+ år bestod af 2609 personer (25,5 procent).

Én enkelt borger i Lystrup kunne i 2023 bryste sig af at være mere end 104 år gammel - en kvinde.[6]

Ser man tilbage i tiden og kigger på befolkningstallet udvikling i området omkring Lystrup, vil man se, at en kraftig stigning i befolkningstallet omkring 1960'erne. Stigning tilskrives den generelle tendens med udflytningen fra byens arbejderkvarterer til forstæderne og det stigende folketal i landet.

I tabellen herunder ses befolkningstallets udvikling i sognene Elev, Lystrup og Elsted fra 1787 og frem til 2012.

Note: Lystrup sogn blev udskilt af Elev Sogn i 1989.

Befolkningsprognosen af 2024 fra Aarhus kommune viser, at kommunen forventer en samlet befolkningsvækst i skoledistrikterne Elev, Elsted og Lystrup på samlet 4.292 personer i 2032. Stigningen er dog ikke jævnt fordelt mellem skoledistrikterne. I Elsted og Lystrup forventer man et fald på henholdsvis 596 personer og 128 personer hovedsageligt grundet en ændret demografi med en aldrende befolkning. I Elev skoledistrikt forventes befolkningstallet at stige med 5.216 personer mod 2032 grundet den fremtidige udvidelse af Elev og Nye. Stigningen er den største af alle distrikterne.[7]

Geografisk set ligger Lystrup i det østlige Jylland. Byen er placeret ved rute 15 9 km nord for Aarhus, 25 km syd for Randers og 42 km øst for Silkeborg.

Byen ligger i et kuperet terræn på en sydvendt moræneskråning. Skråningen vender mod Aarhus Ådal. Syd for byen ved Egå Engsø mod nord gennem byen stiger højden omtrent 35 højdemeter med et maksimum af 61 højdemeter.

Geologisk set hviler Lystrup, ligesom det meste af Danmark, på et istidspræget grundmorænelandskab, der igen hviler på en hårdere undergrund af kalksten.

Lystrup har et tempereret oceanisk klima (Köppen-klassifikation). Østjylland - og især nær den østjyske kyst - er kendetegnet ved en mindre mængde nedbør end landet som helhed. Dette er grundet de fremherskende vinde, der kommer fra vest, hvor luften bliver tørret på sin vej på tværs af Jylland.

I tabellen herunder ses klimanormalen for Aarhus Kommune i perioden 2011-2023. Tallene er hentet fra DMI's vejrarkiv.

Den laveste målte temperatur var i perioden 2011-2023 på -18,3 grader celsius med en gennemsnitlig laveste temperatur på -12,4 grader celsius. For landet som helhed lå dette på henholdsvis -23,1 grader celsius og -14,38 grader celsius. Aarhus kommune, og hermed Lystrup, bliver ikke lige så kold som resten af landet.

Ser man på den anden ende af skalaen, var den højeste temperatur i perioden var på 32,3 grader celsius med en gennemsnitlig højeste temperatur på 29,1 grader celsius. For landet som helhed lå dette på 35,9 grader celsius og 29,62 grader celsius. Generelt ligger den højeste temperatur hermed lidt lavere i Aarhus kommune end i resten af landet.

Nedbørsmæssigt ligger Aarhus kommune lidt over gennemsnittet med en gennemsnitlig nedbørsmængde på 730 millimeter i perioden 2011-2023. Her har landet som helhed fået et gennemsnit på 711,88 millimeter nedbør. En forskel på 7,12 millimeter.

26. august 2012 blev Lystrup ramet af et skybrud. Skydbruddet resulterede i at flere af byens områder blevet oversvømmet, og at der skete skader på huse og veje for flere millioner DKK. Aarhus Vand og Aarhus Kommune har efterfølgende gennemført 12 klimatilpasningsprojekter, der stod færdige i 2017.

Projekterne har skabt en varig ændring af landskabet i Lystrup by, hvor byen er blevet klimasikret med nye vandforløb, et nyt vejforløb, parker og grønne områder med nye søer og render[8].

Lystrup fungerer som et knudepunkt i Danmarks første letbanenetværk, der strækker sig fra Odder i syd over Aarhus til Grenå i øst. Byen har to letbanestop, Lystrup Station og Hovmarken Station. Der er afgange fire gange i timen mod Aarhus H med en varighed af 18 minutter med L1 og 32 minutter med L2.

Lystrup Station ligger i Lystrup bymidte. Letbanestationen fungerer som endestation for indre strækning (L2), der kører fra Aarhus H til Lystrup via Aarhus Universitetshospital. Herudover betjenes stationen af Grenaabanen (L1), der kører fra Aarhus H til Grenaa. Lystrup Station er den større af de to letbanestop i byen med tre spor.

• 
  Lystrup Station 2019 - bemærk: begge typer af letbanetogsæt er afbilledet
• 
  Stationsgrillen
• 
  Lystrup Station set mod øst

Hovmarken Station er en letbanestation i det østlige Lystrup, der udelukkende betjenes af Grenaabanen (L1). I vinteren 2023/2024 foreslog Aarhus byråd at lukke letbanestoppet ved Hovmarken. Forslaget kom på baggrund af, at Aarhus Letbane har problemer med at overholde tidsplanen på Grenaabanen. Forslaget blev vedtaget i april 2024.

Syd for Lystrup ligger Djurslandmotorvejen, der åbnede i 2008. Motorvejen har adgang til det øvrige motorvejsnet ved gennem Motorvejskryds Aarhus Nord, der giver adgang til E45. Modsatte vej mod Djursland giver motorvejen adgang til Aarhus Lufthavn og Grenaa. Motorvejen udgør en del af Primærrute 15 mellem Ringkøbing og Grenaa.

Motorvejstilslutningen ved Lystrup er udformet som en fordelingsring. Fordelerringen har syv ben, heraf fire ramper til motorvejen samt tre tosporede veje. Ringen er den største af sin slags i Jylland.

Grundet trængsel har Vejdirektoratet i 2024 iværksat en udbygning af to af fordelerringens fire ramper, som forbinder fordelingsringen og Djurslandmotorvejen. Disse udvides fra ensporede ramper til tosporede ramper.

Lystrup gennemskæres af to hovedfærdselsveje. Lystrupvej i vest og Sønderskovvej i øst.

Lystrupvej fungerer som hovedfærdselsåre fra Lystrup og Elev mod Aarhus midtby. Vejen fører fra det nordøstlige Lystrup over Djurslandsmotorvejen og Hede Enge (tidligere mose) til Grenåvej mod Ringgaden og Kystvejen. Lystrupvej ser gennemsitlig 1.500 køretøjer pr. døgn i Lystrup by stigende til 18.600 køretøjer pr. døgn syd for fordelerringen.

Sønderskovvej fører fra det nordøstlige Lystrup mod fordelerringen ved Djurslandsmotorvejen. Vejen ser gennemsnitligt 2.300 køretøjer pr. døgn i det nordlige Lystrup stigende til 12.700 køretøjer pr. døgn ved fordelerringen. [9].

Lystrup er forbundet sammen med resten af Aarhus gennem et velforgrenet netværk af cykelstier. Blandt andet har Lystrup været en del af Aarhus kommunes netværk af supercykelstier - en cykelsti med servicestationer, dobbeltcykelsti, tunneler og broer - siden 2009.

• 
  Park&Ride-anlæg ved Lystrup
• 
  Cykelsti mod Mollerup
• 
  Kombineret cykel- og gangsti under Lystrup Centervej

Internt er byen også godt forbundet med et udbygget netværk af stier og cykelstier på tværs af byen. Dog halter forbindelserne til nabobyerne Hjortshøj, Elev og Nye.

Lystrup betjenes af de gule bybuslinjerne fra Aarbus, der er ejet af det regionale trafikselskab Midttrafik. Aarbus varetager al bybuskørsel i Aarhus Kommune. Aarbus betjener Lystrup gennem bybuslinjerne 16 og 18, Natbus 45 og en skolebus til Egå Gymnasium.

• Linje 16 kører fra Mejlby gennem Lystrup over Aarhus Universitet til Mårslet.
• Linje 18 kører fra Lystrup over Aarhus Universitet til Moesgaard Museum.
• Linje 32 (Gymnasiebus) med rute fra Lystrup til Egå Gymnasium
• Linje 45 (Natbus) med rute fra Aarhus Rådhus til Lystrup over AUH/Universitetshospital.

Lystrup by forsynes af Lystrup Fjernvarme. Fjernvarmeværket blev stiftet i 1961, og det har i dag til huse på Hovmarken 2. Det oprindelige selskab havde til huse på Bakkehældet nr. 3 (i dag Bakkefaldet).

Fjernvarmeværket forsyner byerne Lystrup, Elev og Nye. Værket havde i 2024 4.521 forbrugere tilsluttet.[10] En stigning på 1.381 siden 2002, hvor værket havde 3.140 forbrugere tilsluttet. En stigning på omtrent 43 procent.

Oprindeligt blev Lystrup by forsynet af en oliefyret kedel. I 1984 skiftede forsyningskilden, da fjernvarmeværket blev tilsluttet Skudstrupværket og det resterende fjernvarmenetværk i Aarhus-området. I dag bliver varmen leveret af Varmeplan Aarhus, der er en sammenslutning af fjernvarmeaftagerne og Aarhus kommune. Varmeproduktionen hovedsageligt stammer fra elpatroner og flisfyret kedler på Skudstrupværket, der står for 50 procent af varmeproduktionen, samt affaldsforbrændingen på Lisbjergværket. Lystrup Fjernvarme aftager 20 procent af den samlede varmeproduktion, som Varmeplan Aarhus distribuerer. Den nuværende aftale løber frem til 2030.

I tabellen herunder ses brændselsmikset angivet i procent for årrækken 2021-2023 i varmeforsyningen til Lystrup Fjernvarme.

I de senere år har Lystrup Fjernvarme undersøgt muligheden for egenproduktion af varme. Undersøgelserne er forsat undergående, og man kigger på varmeproduktion ved hjælp af elkedler, overskudsvarme fra virksomheder eller luft-til-vand varmepumper.

Undersøgelsen er påbegyndt grundet stigende priser fra varmeleverandører. Prisen pr. MWh er i 2024 steget med 44,14 procent i forhold til 2020.

I Lystrup modtager man vand gennem Aarhus Vand A/S, der er en kommunalt ejet virksomhed ejet af Aarhus Kommune.

Drikkevandet i Lystrup pumpes lokalt gennem Elstedværket fra samme grundvandsmagasin, der forsyner kilden til Ellebækken, der har sit udspring nord for byen. Elstedværket, der er placeret i byen på Ellebrinken 143, blev opført i 1942. Vandværket undergik en større renovering i 1973. [11] Oprindeligt oprettet som et andelsværk overgik selskabet til Elsted kommune i 1970 for at overgå til AKV (Aarhus Kommunale værker) i forbindelse med kommunalreformen i samme år.

Vandet i Lystrup har en hårdhed på 14º dH, hvilket kategoriseres som temmelig hårdt.[12]

Spildevandet fra Lystrup renses på Egå renseanlæg med adresse syd for byen på Mosevej 57, 8240 Risskov.

Rensningsanlægget modtager spildevand fra hele den nordlige del af Aarhus Kommune og er af typen MBNDKF. MBNDKF står for mekanisk og biologisk rensning med nitrifikation samt kemisk fosforfjernelse afsluttet med sandfiltrering. Efter rensning udledes det rensede spildevand til Aarhus Bugt.[13] Anlægget har en kapacitet på 120.000 PE (personækvivalenter), hvilket placerer det på en 20. plads over landets største. Anlægget er det største i Aarhus kommune. [14]

Rensningsanlægget er en grøn energiproducent, da det leverer varme og elektricitet tilbage til borgerne i kommunen. Produktionen er af et omfang, hvor anlægget kan kalde sig selv CO2-neutral.[15]

I Lystrup findes to sogne: Elsted Sogn og Lystrup Sogn. Lystrup sogn er udskilt af Elsted Sogn i 1990. Opdelingen var en geografisk og indbyggermæssig opdeling i to. Ved opdelingen bestod Elsted Sogn af 3.901 indbyggere og Lystrup Sogn af 3.926 indbyggere.

• 
  Elsted Kirke (1100-tallet)
• 
  Lystrup Kirke (1990)

Området omkring Lystrup består af varierende landskaber med megen natur. I umiddelbar forlængelse af byen findes enge, søer og flere skove.

Æblehaven er en kommunalt ejet park, der er åben for offentligheden.

• 
  Fritlagt del af Elstedbækken i Æblehaven
• 
  Æblehaven, Lystrup

Parken, der er 22.000 kvadratmeter stort består af en tidligere æbleplantage fra 1947, der i 2009 blev omdannet til et rekreative formål. I Æblehaven finder man over 9 forskellige arter af æble-, blomme- og pæretræer, der på skift er frugtbarer fra august til november. I parken finder man derudover et velfungerende stisystem, en madpakkehytte og fire krolf baner.

Parken gennem risles af en tidligere rørlagt å, og området fungerer som et klimatilpasningsareal, der skal opsamle og forsinke vandet på dets vej mod Egå Engsø.

Lige syd for Lystrup bygrænse ligger Egå Engsø. Engsøen blev genetableret i 2006, da man stoppede den dræning, der havde foregået i området sin 1950'erne. Søen er 115 hektar stor og omkranset af 50 hektar enge. Omkring søen er der et stisystem, shelters og fugletårne.

Engene omkring søen afgræsses flere steder af kreaturer i sommerhalvåret for at skabe ideelle betingelser for engenes særlige flora og fauna.

Sønderskov er en gammel løvskov, der ligger centralt placeret i Lystrup.

Sønderskov - skoven midt i Lystrup

Skoven er åben for offentligheden, og den gennemskæres af flere velholdte stisystemer. Ved en centralt placeret lysning finder man en bålhytte med plads til 30 personer og en stor naturlegeplads. Skoven er udlagt som hundeskov, hvilket betyder, at det er lovligt at lufte sin hund uden snor, hvis den er under kontrol. I forlængelsen af skoven er der opført et indhegnet græsareal, hvor hundeejere kan lade deres hunde løbe frit rundt.

I skoven kan man finde over 150 frugttræer samt andre spiselige planter heriblandt nævnes hassel, hyld, fuglekirsebær og kastanje og fjeldribs.

Skårupgård Skov ligger nordvest for Lystrup lige uden for bygrænsen. Skoven er en 50 hektar stor fredsskov. Skoven indeholder flere stisystemer, gravhøje og en mindre bestand af rådyr. Skoven er privatejet, men det er lovligt at færdes på skovstierne.

Skoven blev fredet i 1985.

I 2023 blev der indgået en frivillig aftale mellem flere lodsejere og Aarhus kommune. Aftalen gælder skovrejsning på et 500 hektar stort område nord og vest for Lystrup. Skovrejsningen skal sikrer drikkevandsinteresser og hjælp Aarhus kommune med at fremme biodiversiteten. Skovrejsningen vil efter planen påbegyndes i foråret 2024.

Hedeselskabet vil efter skovrejsningen eje og drifte område. [16]

Lystrup Idrætscenter (oprindeligt: Lystruphallen) blev bygget i 1973 og senest udvidet i 1990. Idrætscenteret består af to haller, to squashbaner og fire tennisbaner.

Centeret er ejet og drevet af Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter, der er en selvejende institution. Andelsforeningen blev stiftet i forbindelsen med udvidelsen i 1990. Andelsforeningen ejer hallen opført i 1990 samt de nye bygninger, imens Aarhus kommune stadigvæk ejer det oprindelige byggeri.

I 2023 påbegyndte Andelsforeningen Lystrup Idrætscenter seneste udvidelse af Lystrup Idrætscenter, der forventes færdig til årsskiftet 2024/2025. Udvidelsen og renoveringen af centeret forventes at koste 36 millioner DKK. Udvidelsen øger bruttoarealet med 2837 m² med opførelsen af to nye bygninger, en ny hal og et nyt indgangsparti, Med moderniseringen følger, fitnesscenter, multihal med springfaciliteter, cafe og lokaler til e-sport.[17]

Lystrup idrætsforening blev stiftet i 1934. Organisationen fungerer som paraplyorganisation og er underdelt i:

• Lystrup IF Gymnastik og Fitness
• (...) Svømning
• (...) Fodbold
• (...) Håndbold
• (...) Tennis
• (...) Squash
• (...) Basketball
• (...) Bordtennis
• (...) Floorball
• (...) Krolf
• (...) Petanque

[18]

Momentet - svømmehallen i Lystrup

Momentet ligger på Lystrup Centervej 47b og åbnede i juli 2022. Det er en moderne svømmehal - og én blandt kun otte i Aarhus Kommune. [19] Byggeriet startede i 2020 og kostede 45 millioner DKK. Som noget specielt har svømmehallen i Lystrup fået sine vægge udsmykket med kunst fra den lokale kunstner Hans Krull.[20]

Momentet byder på både kold- og varmtvandsbassin, wellness- og spaområde samt café og multirum.

Lokale nyheder i Lystrup dækkes af medierne Aarhus Stiftstidende, LystrupLiv og Jyllands-posten (JP Aarhus, Aarhus Onsdag og Din Avis Aarhus).