Margrethe Thiele

Margrethe Thiele (født 14. april 1868 i København, død 18. januar 1928 i København) var en dansk filolog.

Margrethe Thiele

Personlig information
Født 14. april 1868 Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Død 18. januar 1928 (59 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
Gravsted Assistens Kirkegård Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted N. Zahles Skole Rediger på Wikidata
Beskæftigelse Filolog Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Margrethe Thiele var datter af T.N. Thiele og Marie M. Trolle.[1] Hun blev student fra N. Zahles skole 1887 og tog i 1895 embedseksamen med fransk som hovedfag, latin og engelsk som bifag.

Hun praktiserede ikke som lærer, men valgte i stedet at arbejde med oversættelser af videnskabelige artikler fra dansk til fransk, især for Videnskabernes Selskab.

Hun studerende franske værker for at sætte sig ind i forskellige videnskabelige terminologier, og hun fik stor indsigt i almindelig fransk sprogbrug, så efterhånden opstod tanken om at skabe en ny dansk-fransk ordbog. Fra 1918 modtog Margrethe Thiele støtte fra Carlsbergfondet til indsamling af materiale til ordbogen. Efter hendes død blev arbejdet fuldført af Andreas Blinkenberg og ordbogen udgivet i 1937 med titlen Dansk-fransk Ordbog.[2] Thieles arbejde havde også en mindre betydning for den omvendte ordbog, Fransk-dansk ordbog. Den blev udgivet i 1964 med Blinkenberg og Poul Høybye som hovedredaktører.[3][4]

Kartoteket med Margrethe Thieles optegnelser opbevares på Det kgl. Bibliotek.[3]

Margrethe Thiele sad i en årrække i bestyrelsen for Kvindelig Læsekreds, hvor hun stod for at vælge fransksprogede bøger til biblioteket.[5]

Referencer

Eksterne henvisninger

DanmarkSpire
Denne biografi om en dansker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.
Biografi
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.