Max Tau
Max Tau (født 19. januar 1897, død 13. marts 1976) var en tysk-norsk humanist, filosof og digter.
| Max Tau | |
|---|---|
 Litografi af Emil Stumpp, 1929 | |
| Personlig information | |
| Født |
Max Tau 19. januar 1897 Bytom, Tyske Kejserrige |
| Død |
13. marts 1976 (79 år) Oslo, Norge |
| Søskende |
Fritz Tau  |
| Ægtefælle |
Tove Tau (fra 1944) |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted |
Christian-Albrechts-Universität |
| Medlem af |
Deutsche Akademie für Sprache und Dichtung |
| Beskæftigelse | Humanist, filosof, digter |
| Aktive år | 1928-1976 |
| Arbejdsgiver |
Aschehoug |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser |
Store fortjenstkors m. stjerne af Forbundsrepublikken Tysklands fortjenstorden (1967), Schlesierschild, Tyske frimurers kulturpris (1966), Lessing-Ring (1966), Den tyske boghandels fredspris (1950) med flere |
|
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Efter at have aflagt doktorgrad i filosofi var han virksom som forlagsredaktør i Berlin og havde en central rolle i udgivelsen af norske forfattere på tysk. Tau, som havde jødisk baggrund, emigrerede i 1938 til Norge og måtte i 1942 flygte til Sverige, hvor han fik norsk statsborgerskab af den norske ambassade. Han flyttede tilbage til Norge i 1945 og arbejdede frem til sin død som forlagsredaktør hos Tanum og Aschehoug. Han udførte et stort arbejde med at fremme forståelsen mellem Vesttyskland og Norge, og grundlagde Norsk-Tysk Selskab, og havde en vigtig rolle i at gøre nyere tysk litteratur kendt i Skandinavien. Taus egne bøger og værker var præget af hans humanistiske syn og venskab med Albert Schweitzer og tematiserede jødisk-kristen forsoning, fred mellem nationer og forståelse mellem generationer. Tau var den første modtager af de tyske boghandleres fredspris i 1950 og har fået en række andre udmærkelser.
I 1970 modtog Tau Sonningprisen for sit "europæiske engagement".