McDonnell Douglas MD-11

McDonnell Douglas MD-11 er et tre-motoret wide-body passagerfly fremstillet af den amerikanske flyproducent McDonnell Douglas. Modellen er en moderniseret og forlænget udvikling af den ældre DC-10.

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Finnair MD-11
McDonnell Douglas MD-11
Cockpit i en MD-11

Udvikling

MD-11-programmet blev lanceret d. 30. december 1986 med flyselskabet British Caledonian som første kunde. MD-11 var beregnet som en afløser for den ældre DC-10. Første flyvning for MD-11 fandt sted den 10. januar 1990, og flyet blev godkendt af myndighederne i november 1990. Det første fly blev leveret til Finnair den 7. december 1990.

Sammenlignet med DC-10, er MD-11 forlænget med 5,71 meter, winglets, ombygget halefinne, mindre haleplan, et avanceret topersoners cockpit og nye motorer. Fra 1996 blev der også solgt versioner med længere rækkevidde (MD-11ER), fragtfly (MD-11F) og fragt- og passager (MD-11C Combi).

Produktionen slutter

I november 1997, efter at Boeing og McDonnell Douglas gik sammen, blev det offentliggjort, at produktionen af MD-11 ville ophøre. Den sidste MD-11 blev leveret til Lufthansa Cargo i 2001.

MD-11 bliver nu primært benyttet som fragtfly. Det Nederlandske flyselskab KLM var de sidste, der benyttede flytypen til passagertransport.

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.