Peloponnes
Pelopon'nes (græsk Πελοπόννησος / Peloponnēsos) er en græsk halvø og udgør i realiteten den sydlige del af landet.
Ikke at forveksle med Peloponnes (periferi).
| Peloponnes Πελοπόννησος | |
|---|---|
![]() | |
| Overblik | |
| Land |
|
| Andet | |
| Højde m.o.h. |
2.407 m, 994 m |
| Oversigtskort | |
![]() Peloponnes Peloponnes' beliggenhed i Grækenland 37°20′59″N 22°21′08″Ø | |

Halvøen er på 21.549 km² (ca. 3/4 af Jyllands størrelse), og huser i dag ca. 1.000.000 mennesker.
Peloponnes er forbundet med fastlandet via en ca. 6,3 km bred landtange, Korinthtangen. Den blev i 1893 gennemboret af Korinthkanalen.
Halvøen er opkaldt efter sagnhelten Pelops. Romerne kaldte den Achaia, hvilket navn lever videre som navn på den nordligste region. I middelalderen blev halvøen kaldt Morea, hvilket vistnok betyder morbærblad og sigter til halvøens karakteristiske form.
Peloponnes er i dag opdelt i følgende regioner, der stort svarer til de antikke landskaber:
| Navn | Del | Hovedby | Vigtige byer i oldtiden |
|---|---|---|---|
| Achaia | Nord | Patras | |
| Korinthia | Nordøst | Korinth | Korinth, Megara |
| Elis | Vest | Pyrgos | Elis (Olympia), Pisa |
| Arkadien | Centrum | Tripoli | Megalopolis |
| Argolis | Nordøst | Nafplio | Argos, Epidauros, Troizen, Mykene, Tiryns |
| Messenien | Sydvest | Kalamata | Pylos |
| Lakonien | Sydøst | Sparti | Sparta |
Halvøen Peloponnes blev omkring august 2007 ramt af omfattende skovbrande, som anslås at have været de værste i de sidste 150 år.
![]() |
Wikimedia Commons har medier relateret til: |


