Slaget ved Marathon

Slaget ved Marathon fandt sted 490 f.Kr. under Perserkrigene, nærmere bestemt i det, der kaldes den 1. perserkrig.^{[kilde mangler]} Marathon (μάραθον) er det græske ord for fennikel. En persisk invasionsflåde med 20.000 krigere gjorde landgang ved "Fennikelsletten", Marathon (Μαραθών), en kystnær slette ca. 40 km nord for Athen.^{[kilde mangler]} Athens talmæssigt underlegne hær rykkede imod perserne og fordrev dem.^{[kilde mangler]}

Slaget ved Marathon
Del af Perserkrigene
Sletten ved Marathon.
Dato September 490 f.Kr.[kilde mangler] Sted Marathon, Grækenland Resultat Græsk sejr
Parter
Athen, Platæa	Persien
Ledere
Miltiades Callimachus†	Dareios I, Datis, Artaphernes
Styrke
10.000 athenesere[kilde mangler] 1.000 platæanesere[kilde mangler]	20.000 – 60.000 ifølge nuværende estimater[kilde mangler]
Tab
192 athenesere[kilde mangler] 11 platæanesere[kilde mangler]	6.400 døde[kilde mangler] 7 skibe mistet[kilde mangler]

Efter overleveringen blev en budbringer, Phidippedes, sendt fra slagmarken til Athen med sejrsbudskabet. Han løb de 40 km fra slagmarken nær Marathon til Athen for at aflevere sejrsbudskabet: Νικῶμεν! (nikomen, "Vi har sejret"). Han faldt død om efter at have afleveret sejrsbudskabet. Atletikdisciplinen maratonløb blev introduceret ved de første moderne olympiske lege 1896 i Athen, hvor der blev løbet fra Marathon til Athen, med inspiration fra denne legende.^{[kilde mangler]}