Nør

Nør (dansk) eller Noer (tysk) er en landsby og kommune beliggende beliggende på halvøen Jernved (også Danskerskoven, tysk Dänischer Wohld) cirka 20 km øst for Egernførde (Egernfjord by) ved Egernfjord. Administrativt hører kommunen under Rendsborg-Egernførde kreds i den nordtyske delstat Slesvig-Holsten. Kommunen omfatter også landsbyen Lindhoved (også Lindhøft, tysk Lindhöft). Den samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i omegnen i Dänischenhagen kommunefællesskab (Amt Dänischenhagen). I kirkelig henseende ligger byen i Dänischenhagen Sogn. Sognet lå i Jernved godsdistrikt (Hertugdømmet Slesvig/Sønderjylland), da området tilhørte Danmark.

Nør
Herregården Nør
Herregården Nør
Herregården Nør
Våben Beliggenhed
Coat of arms of Nør
Coat of arms of Nør
Nør ligger i Tyskland
Nør
Administration
Land Tyskland Tyskland
DelstatSlesvig-Holsten
Kreis Rendsburg-Eckernförde
AmtDänischenhagen
BorgmesterMarlies Mißfeldt
Statistiske data
Areal13,9 km²
Højde29 m
Indbyggere848 (31/12/2018)
 - Tæthed61 Indb./km²
Andre informationer
Tidszone CET/CEST (UTC+1/UTC+2)
NummerpladeRD
Postnr.24214
Tlf.-forvalg04346
Koordinater54°28′N 10°0′Ø
Hjemmesidewww.amt-daenischenhagen.de
Beliggenhed af kommune Nør i Landkreis Rendsburg-Eckernförde
Kort
Kort

Historie

Landsbyen blev første gang nævnt i 1479 (Rep. dipl.). Stednavnet henviser til enten en klint [1] eller et nor[2].

Nør har en stor herregård, som har rødder i 1400-tallet. Herregården er i dag en lejrskole. Prins Frederik af Nør beboede herregården i 1800-tallet, da han var statholder i Slesvig-Holsten, indtil han blev landsforvist efter treårskrigen. Frederik af Nør overrumplede den 24. marts 1848 den danske garnison i Rendsborg ved at optræde i dansk uniform og appellere til sine gamle soldater og officerer. De fulgte ham i en opstand/et oprør for at opnå selvstændighed for området. Han blev derefter krigsminister i den tyske slesvig-holstenske regering.

Landsbyen råder ikke over en egen kirke og tilhører Krusentorp sogn.

Den skovklædte klit ved Nør, en gammel strandvold

Nordøst for landsbyen Nør ved stranden ligger den cirka 47 qm store naturbeskyttelsesområde Skovklædt Klit (Bewaldete Düne). Det økologisk værdifulde naturområde er udpeget som Natura 2000-område.

Eksterne hevisninger

Noter

  1. Wolfgang Laur: Historisches Ortsnamenlexikon von Schleswig-Holstein, 2. oplag, Neumünster 1992, s. 484
  2. Johannes Kok: Det Danske folkesprog i Sønderjylland, 2. bind, København 1867, s. 291
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.