Narkotikum
Narkotikum betyder bedøvende stof. Udtrykket narkotika anvendes i bred forstand om stoffer, som har virkning på centralnervesystemet. Det er hovedsagelig stoffer, som ændrer stemningslejet, tankevirksomheden og følelserne. Når formen narkotika bruges i flæng, hentydes ofte til euforiserende stoffer, der også bare kaldes stoffer.
 Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.
 
Narkotika inddeles populært i i de 4 undergrupper psykedeliske stoffer (hallucinogener)som LSD og meskalin og cannabinoider , stimulerende stoffer som kokain og amfetamin, opioider som morfin og heroin.[1]
Stofferne har ofte potentiale til at fremkalde psykisk og/eller fysisk afhængighed. Visse stoffer medfører tolerance, som betyder, at der kræves større og større dosis for at fremkalde samme virkning. Det er blandt andet tilfældet ved alkohol.
Narkotika
    
- 2C-B
 - Amfetamin
 - Cathinoner, bl.a. methcathinon, MDPV, alfa-PVP og mephedron (under navne som drone, M-CAT, White Magic og meow meow)
 - Designer drugs
 - Dietylæter/æter
 - DMT
 - DOM (STP)
 - Fantasy (GHB)
 - Heroin
 - Krokodil, desomorfin
 - Ketogan
 - Khat
 - Ketamin
 - Kokain
 - LSD
 - LSA
 - MDA
 - MDMA, Ecstacy
 - Meskalin
 - Metadon
 - Opium
 - PCP
 - Psilocybin
 
Andre misbrugte og eventuelt vanedannende stoffer
    
- Alkohol
 - Hash / Pot
 - Amylnitrat
 - Anæstesigas
 - Benzodiazepin
 - Efedrin
 - Petroleum
 - Koffein
 - Dinitrogenoxid
 - Lightergas
 - Nikotin
 - Toluen
 
Se også
    
- Loven om euforiserende stoffer
 - Lægeloven