Nehemias' Bog
Nehemias' Bog er en bog i den hebraiske bibel og i Det Gamle Testamente. Historisk anses bogen for at være fortsættelsen af Ezras Bog og bliver nogle gange omtalt som Anden Ezras Bog.[1]
_(14779759334).jpg.webp)
Nehemias under genopbygningen af Jerusalem, illustration af Adolf Hult, 1919
Bogen indeholder fire hoveddele:
- Neh 1-7: Beretningen om genopbygningen af Jerusalems bymur og en liste med navne på dem, der var vendt tilbage fra Babylon.
- Neh 8-10: Beretningen om gudsdyrkelsens tilstand iblandt jøderne på dette tidspunkt.
- Neh 11-12,26: Forøgelsen af indbyggerantallet i Jerusalem; folketællingen af den mandlige del af indbyggerne og navnene på lederne, præsterne og levitterne.
- Neh 12,27-13: Færdiggørelsen af bymuren, fastsættelse af tempelpraksis og refomerne under Nehemias.
Forfatter og datering
Traditionelt anses Nehemias for at være bogens forfatter, hvilket mange teologer er uenige i. Dele af bogen er skrevet i første person (kap 1-7; 12,27-48 og 13); men der er også dele af bogen, hvor Nehemias omtales i tredje person (kap 8-10). Nogle teologer foreslår, at disse afsnit er skrevet af Ezra, og at Nehemias derefter har samlet disse og sine egne afsnit i ét værk. Nogle mener, at hele eller dele af værket er af en senere oprindelse.
Noter
| | Spire Denne artikel om et emne fra Det Gamle Testamente eller Tanakh er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.