Netcompany
Netcompany er et dansk børsnoteret IT-selskab med hovedsæde i København. Siden grundlæggelsen i 2000 er selskabet vokset både på hjemmemarkedet og internationalt og har i dag 10 kontorer fordelt i 6 lande.
| Netcompany | |
|---|---|
![]() Netcompanys hovedkvarter i København.  | |
| Virksomhedsinformation | |
| Selskabsform | Aktieselskab | 
| Handlet som | Nasdaq Copenhagen: NETC | 
| Branche | IT | 
| Grundlagt | 2000 | 
| Grundlægger | André Rogaczewski, Claus Jørgensen, Carsten Gomard | 
| Hovedsæde | København | 
| Nøglepersoner | 
 André Rogaczewski (CEO) Claus Jørgensen (COO) Thomas Johansen (CFO) | 
| Produkter | IT rådgivning, udvikling, implementering, change management, vedligehold og drift. | 
| Regnskab | |
| Omsætning | 
DKK 6 mia. (2022)  | 
| Organisation | |
Antal ansatte  | 3500+ | 
| Ejere | 
Netcompany A/S NC TopCo  | 
| Eksterne henvisninger | |
| 
Virksomhedens hjemmeside  | |
| CVR-nummer | 
14814833  | 
| OpenCorporates | 
dk/14814833  | 
Ved juni 2019 har Netcompany mere end 2000 ansatte i selskabets kontorer i Danmark, England, Norge, Holland, Polen og Vietnam.
Selskabet leverer end-to-end IT services fra rådgivning og udvikling til implementering og drift til en kundebase bestående af store og mellemstore Nordeuropæiske virksomheder fra forskellige industrier i de private og offentlige sektorer.
Historie
    
Selskabet blev grundlagt i 2000 af André Rogaczewski (CEO), Claus Jørgensen (COO) og Carsten Gomard.
I 2005 ekspanderede selskabet til Polen med åbning af et kontor i Warszawa.
Netcompany var privatejet indtil 2006, hvor den danske kapitalfond Axcel opkøbte majoriteten af selskabets aktier. I begyndelsen af 2011 tilbagekøbte grundlæggerne aktierne fra Axcel [1].
I december 2015 opkøbte den norske kapitalfond FSN Capital lige over halvdelen af selskabet. Ifølge Dagbladet Børsen var salgsprisen 1,1 millarder danske kroner [2].
Det nye ejerskab og kapitalindskuddet signalerede begyndelsen på selskabets nordeuropæiske ekspansion, først med opkøbet af det norske IT-selskab Mesan AS i Oslo, som på daværende tidspunkt havde omtrent 150 ansatte [3].
I januar 2017 rundede selskabet 1000 ansatte, og blev dermed den første nystartede danske virksomhed i 20 år til at opnå dette[4].
I oktober 2017 foretog Netcompany sit andet opkøb – denne gang af britiske Hunter Macdonald [5]. Selskabet der netop var blevet kåret til Storbritanniens hurtigst voksende IT Services selskab havde på dette tidspunkt 250 ansatte (hvoraf 100 var placeret i selskabets to kontorer i Vietnam).
D. 7 juni 2018 bød Nasdaq Copenhagen Netcompany Group A/S velkommen på fondsbørsen [6].
I det efterfølgende forår i 2019 opkøbte Netcompany det Hollandske IT-selskab Qdelft, som lå i byen Delft med en stab på ca. 100 ansatte [7].
Ydelser
    
Netcompanys portefølje af ydelser strækker sig over IT rådgivning, udvikling og implementering til change management, vedligehold og drift.
Digital Dogme
    
I april 2018 lancerede Netcompany opkvalificeringsinitiativet Digital Dogme i samarbejde med Danske Bank, TDC og Københavns Lufthavne.[8] Formålet med initiativet er at afhjælpe den stigende mangel på IT-specialister i Danmark ved at opdyrke IT-færdigheder hos medarbejdere uden formel IT-faglig baggrund. I dag er flere end 30 større virksomheder en del af bevægelsen.
Datterselskaber
    
- Netcompany UK Ltd.
 - Netcompany Norway AS
 - Netcompany Poland Sp. Z o.o.
 - Netcompany Netherlands B.V.
 - Netcompany Vietnam Company Ltd.
 
Kilder
    
- Axcel sælger Netcompany Arkiveret 15. juli 2019 hos Wayback Machine http://www.axcel.dk. 17 januar 2011. Hentet 15 juli 2019.
 - Norsk kapitalfond køber sig ind i guldrandet IT-firma | www.berlingske.dk. 21 december 2015. Hentet 15 juli 2019.
 - Dansk successelskab køber op i Norge https://www.berlingske.dk 1 november 2016. Hentet d. 15 juli 2019
 - Fremadstormende IT-firma bryder 20-årig forbandelse: Runder 1.000 medarbejdere www.berlingske.dk. 31 januar 2017. Hentet 15 juli 2019.
 - Dansk it-komet køber Storbritanniens hurtigst voksende it-virksomhed http://nyheder.tv2.dk. 17 oktober 2017. Hentet 15 juli 2019.
 - Netcompany går på børsen med markedsværdi på 7,75 mia. kr. Arkiveret 24. juni 2019 hos Wayback Machine https://borsen.dk 7 juni 2019. Hentet 15 juli 2019.
 - Netcompany køber hollandsk selskab https://finans.dk 13 maj 2019. Hentet 15 juli 2019,
 - Erhvervsspidser går sammen om at udklække nye IT-talenter https://www.berlingske.dk 10 april 2019. Hentet 15 juli 2019.
 
Eksterne links
    
|   | Spire Denne artikel om et dansk firma eller en virksomhed er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  | 
