Nick Rhodes
Nick Rhodes, (født Nicholas James Bates 8. juni 1962) er en engelsk musiker (keyboards/synthesizer) som i 1978 dannede bandet Duran Duran sammen med John Taylor og Stephen Duffy. Nick Rhodes er det eneste medlem af bandet, som uafbrudt har været med i gruppen. I 1983 producerede han gruppen Kajagoogoos debutsingle Too Shy, som gik ind på førstepladsen på den engelske hitliste og blev et kæmpe hit for gruppen. I 1985 dannede han sammen med de to andre Duran Duran-medlemmer Simon Le Bon og Roger Andrew Taylor fritidsbandet Arcadia, som udsendte albummet So Red The Rose. I 1999 fandt han sammen med bandets første forsanger Stephen Duffy, og de indspillede et enkelt album under navnet The Devils. Under indspilningerne til Duran Duran-albummet Astronaut arbejdede Nick Rhodes også i studiet med bandet The Dandy Warhols som medproducer på albummet Welcome To the Monkey House, hvor han desuden spiller synthesizer på 9 af pladens 13 numre.
| Nick Rhodes | |
|---|---|
![]()  | |
| Information | |
| Født | 
Nicholas James Bates 8. juni 1962 (61 år) Birmingham, Storbritannien  | 
| Oprindelse | Moseley, England | 
| Genre | Pop, New Wave | 
| Beskæftigelse | Musiker, Producer | 
| Aktive år | 1978 | 
| Associeret med | Duran Duran, Arcadia, The Devils | 
| Instrumenter | |
| Keyboards, Synth | |
Eksterne henvisninger
    
- Nick Rhodes på DR musik
 - Nick Rhodes på Allmusic
 - Nick Rhodes på Discogs
 - Nick Rhodes på MusicBrainz
 - Nick Rhodes på Last.fm
 
|   | Spire Denne engelske musikrelaterede biografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.  | 
