Nicolaj Bang

Nicolaj Bang (født 16. marts 1980 i Randers) er en dansk politiker, der siden 29. august 2022 har været rådmand for Teknik og Miljø i Aarhus Kommune, efter at Steen Stavnsbo trak sig fra byrådet.[1][2]

Baggrund og Uddannelse

Nicolaj Bang er søn af en selvstændig far og en mor som var lægesekretær.[3] Bang er opvokset i Randers, og gik først på C. La Cours Skole og senere på Randers Statsskole og senere Randers HF & VUC. Bang er uddannet bachelor i jura fra Aarhus Universitet.[4]

Politisk Karriere

I sin ungdom var Bang fra februar 2005 til marts 2006 international sekretær for Youth of the European People's Party. Senere blev han fra 2006-2008 valgt til forretningsudvalget for Konservativ Ungdom. Bang var herudover formand for de studenterpolitiske organisationer Konservative Jurister (2006-2007) og Konservative Studenter i Aarhus (2007-2008). Fra 28. marts 2008 til 2012 var han landsformand for Konservative Studerendes Landsorganisation.[4] Fra 2009 til 2012 sad Bang i hovedbestyrelsen for Det Konservative Folkeparti.[2]

I 2005 blev Bang regionsrådskandidat for Region Midtjylland, og sad i regionsrådet for Det Konservative Folkeparti fra januar 2014 til august 2022.[4][5][6]

I august 2022 overtog Bang posten som rådmand og medlem af byrådet i Aarhus Kommune.

Bang har desuden været folketingskandidat for Konservative i Århus Nordkredsen fra 2007 til 2013.[4]

I 2017 blev han valgt som bestyrelsesformand for Patientforeningen, og sad på denne post til januar 2019.[4]

Referencer

Eksterne henvisninger

This article is issued from Wikipedia. The text is licensed under Creative Commons - Attribution - Sharealike. Additional terms may apply for the media files.