Odense Q
OB Q (tidligere Odense Q) er en dansk fodboldklub fra Odense for kvinder, der spiller i Kvinde 1. division. Klubben blev grundlagt i 2016.
| OB Q | |||
|---|---|---|---|
| Klubdetaljer | |||
| Fulde navn | Odense Boldklub Q | ||
| Grundlagt | 2016 | ||
| Forbund | DBU (lokalunion: DBU Fyn) | ||
| Hjemmebane | Nature Energy Park, Odense | ||
| Kapacitet | 15.790 tilskuere | ||
| Formand | Rene Hansen | ||
| Cheftræner | Steen Hansen | ||
| Liga 2023-24 | Kvinde 1. division | ||
| Liga 2022-23 | Gjensidige Kvindeligaen Kvalifikation, 3. | ||
| Andet | |||
| CVR-nummer | 37571261 | ||
| |||
|
| |||
Historie
Holdet blev oprindelig etableret som kvindernes afdeling af Odense Boldklub. De rykkede op i topligaen i dansk kvindefodbold for første gang i 1989. Efter at holdet havde tabt finalen i DBU's Landspokalturnering i 1995 til Fortuna Hjørring, fik holdet oprejsning i 1998 ved at slå Fortuna i finalen og derved vinde deres første landspokalturnering. Odense BK vandt også pokalfinalen i 1999 og 2003, og danmarksmestertitlen i 2000 og 2001.[1]
På grund af manglende støtte fra Odense Boldklub, besluttede holdet at bryde ud fra klubben og etablere en ny selvstændig kvindefodboldklub til Elitedivisionen 2016-17 sæsonen. Et nyt logo blev lavet, inspireret af Hans Christian Andersen's Den grimme ælling.[2]
Den 29. juni 2023 blev klubben igen den officielle kvindeafdeling af Odense Boldklub. Odense Boldklub annoncerede på deres hjemmeside, at Odense Q ville blive en del af Odense Sport & Event og skifte navn til OB Q.
Aktuel trup
- Oversigten er opdateret til og med 6. august 2019
|
|
Hæder
- Elitedivisionen (2)
- 2000, 2001
- DBU's Landspokalturnering for kvinder (3)
- 1998, 1999, 2003
Referencer
- "OB's historie i årstal". Odense Boldklub. Arkiveret fra originalen 17. januar 2017. Hentet 18. oktober 2016.
- "Ny kvindeklub på plads i Odense". Kvindeliga.dk. 9. marts 2016. Arkiveret fra originalen 2. november 2016. Hentet 18. oktober 2016.
- Garin, Eric (10. september 2015). "Denmark - List of Women Champions". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 18. oktober 2016.
- Garin, Eric (10. september 2015). "Denmark - List of Women Cup Finals". Rec.Sport.Soccer Statistics Foundation. Hentet 18. oktober 2016.