Oluf Krag
Oluf Christian Krag (oprindelig Kragh) (født 23. september 1870 i Hals, død 10. september 1942 i København) var en dansk politiker, minister, matematiker og rektor. Han var søn af malermester Rudolph Kragh og Hustru Johanne, født Møller fra Hals.
| Oluf Krag | |
|---|---|
| 
 
  | |
| Personlig information | |
| Født | 
Oluf Christian Krag  23. september 1870 Hals, Danmark  | 
| Død | 
10. september 1942 (71 år)  København, Danmark  | 
| Gravsted | 
Frederiksberg Ældre Kirkegård  | 
| Politisk parti | 
Venstre  | 
| Uddannelse og virke | |
| Beskæftigelse | 
Matematiker, politiker  | 
| Arbejdsgiver | 
Metropolitanskolen  | 
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | 
Kommandør af 1. grad af Dannebrog (1930), Dannebrogordenens Hæderstegn (1933)  | 
| 
Information med symbolet  | |
Han tog præliminæreksamen i 1886 og blev student et par år efter. I 1893 blev han magister i matematik og i 1902 dr.phil. på en afhandling om Studier over Pendulbevægelsen.
Han var adjunkt ved Nykøbing Katedralskole 1897-1918 og bestyrede der også agenturet for Statsanstalten for Livsforsikring.
I 1918 blev han rektor for Metropolitanskolen. (Karikeret af Hans Scherfig i romanen Det forsømte forår.)
Medlem af Landstinget 1914-1924 og af Folketinget 1924-1942.
I Ministeriet Neergaard II, Ministeriet Neergaard III 1921-1924 og i Ministeriet Madsen-Mygdal 1926-1929 var han indenrigsminister.
Krag var i høj grad manden bag Venstres deltagelse i Kanslergadeforliget.
Han blev Kommandør af 2. grad af Dannebrogordenen (1921), 1. grad (1930) og Dannebrogsmand (1933).
